Primordial hylder man ubetinget, ellers er man en forbandet poser. Den skygge af tvivl, singleforløberne måtte have kastet over ens sind, fejes triumferende bort af ‘Exile Amongst the Ruins’.

En halvvejs gendannelse af Fugazi er kun delvist forløsende. The Messthetics lyder, som om de hygger sig med at være sammen, som de plejede, og så kan vi andre få lov at høre med over skulderen.

Det er helt i orden at høre Hot Snakes igen, men man kan ikke lade være med at ønske, at de havde lavet en ny plade med Drive Like Jehu i stedet.

Den lovede ep-opfølger til sidste års ‘World Gone Mad’ viser, at det nok var bedst, hvis Suicidal Tendencies gjorde alvor af truslerne om at holde op med at indspille musik.

Det er svært ikke at lade sig rive med af Honningbarnas ungdommelige energi og kåde liveshow. Men de moralske tømmermænd trænger sig på.

Næh se, japaneren er mærkelig og excentrisk, og han har fået et metalband til at prøve at følge med i sine improvisationer. Vi må hellere være lidt benovede og grine af, hvor sært det er.

Roskilde Festival føjer fire metalnavne til programmet. To navne, der var med til at forny metal i 90’erne, kommer i en ny og en gammel konstellation, og så er der nævepumpende black og introvert postmetal til feinschmeckerne. 

Turnstile er netop blevet annonceret som et af de mere utraditionelle navne til Copenhell. Men hvem var det lige, der bestilte en blanding af Snapcase og Animal Collective?

Copenhells campister skal ikke bare drikke øl, mens de venter på, at musikken starter: Tre kultnavne, ét nyere og en vanvidsfest sørger for onsdagsunderholdningen.

Fu Manchu er indbegrebet af en sydcalifornisk laidbackness, hvor der aldrig kan komme for meget koklokke på en sang, og fuzzen er evigt saliggørende.

Pantera-sangerens anden soloplade er både muskuløs og konfrontationssøgende, men slagkraft er der ikke meget af. Det bliver ved at flekse lidt foran spejlet og skule olmt.

Det er dumt og plat og lever højt på seksuelle antydninger og referencer til fordums storhed, når Turbonegro fejrer tyveåret for deres ubestridte mesterværk.

At komme til provinsen og spille metal for 30 mennesker er sådan noget, der giver unge bands hår på brystet.

I den kommende weekend står han for første gang bag Nocturnefest i København, men Peter Mesnickow har arbejdet med metal siden teenageårene.

Metallen har fået sin muligvis første rigtige danske roman. Vi udlodder tre eksemplarer af Anne-Marie Vedsø Olesens roman 'Lucie', som udkommer på fredag.

Mens punk, 60’er-rock og jazz har haft fremtrædende roller i skønlitteraturen, er det mere end overskueligt med romaner og noveller, der har brugt metal på samme måde.

De gotiske svenskeres fjerde plade er ensformig, småkedelig og alligevel uafrystelig. Og det er faktisk al ære værd at udfordre sit publikum på den måde, Tribulation gør.

Med Nocturnefest har arrangøren Peter Mesnickow skabt en festival med fokus på den atmosfæriske, melodiske og depressive variant af doom metal. Samtidig har det været en mulighed for at præsentere nogle af hans egne gamle helte.

Alle thrashens B-listenavne blev gendannet under den første revival, og nu er turen kommet til C-listen: De bands, du havde glemt, at du engang hørte i tre måneder, spiller på en pub nær dig snart.

Ti plader inde når Shining et nyt højdepunkt i en diskografi, som man fortsat forundres over er så solid, som den er.