De finske bølledoomere levede i hvert fald op til deres navn ved at være hætteklædte og lidt irriterende. Det er så også det bedste, der er at sige om dem.

Den kvindelige italienske kvintet fumlede sig frem til ægte horror med fejl, der fik det hele til at fremstå mere urovækkende.

20 minutter var alt, hvad den nye københavnertrio skulle bruge til at overbevise om at de kan føre stilen videre fra deres tidligere bands.

Med en succesrate på 33 % åbnede den sidste HDDT ret godt for en festival, selvom rammerne gjorde starten lidt mat.

Sidste omgang HDDT blev åbnet af de kæbenhavnske stonerveteraner der har rejst sig fra graven. 10 års pause har bare ikke udbedret de mangler de havde i sin tid.

Det var endnu en dag på kontoret for den australske dronemusiker Oren Ambarchi, men det, der kommer over hans skrivebord fuldt af effektpedaler, er af uforholdsmæssigt høj kvalitet.

Heavy Days in Doom Town, Roadburns coolere, mindre prætentiøse lillebror, takker af med sidste ombæring i weekenden, og det er alt, alt for tidligt.

Noget nær endegyldig bog om New York-hardcorens fødsel og konsolidering i årene 1980-1990 vinder på sit fokus og sin grundighed, hvad den mangler i selvkritik og perspektivering.

Stonerrocktrioen har tilsyneladende brugt 10 års pladepause på at stirre på en lavalampe og kontemplere universet i stedet for at køre træk og udtænke riffs, som de burde.

Engang var thrash ikke bare thrash, men enten thrash eller thrash metal. Det var uundgåeligt at nogen måtte krydse over og få en masse ballade ud af det.

Nærmest ved et tilfælde leverer NYHC-veteranerne et af den tre årtier lange karrieres mest vellykkede album.

Påsken er andet og mere end kaninkostumer, æggejagt og overdådige frokostborde: Påsken handler også om, at én mand gav sit liv for at alle vi andre kunne holde ferie.

I sidste del af artikelserien leder vi efter det særligt brasilianske hos en række nyere thrashbands. Og vi ser på den historie, der ligger bag det at tale om brasilianskhed.

Hvis det, du vil, bare er at spille grindcore, så er der jo ingen grund til at lægge skjul på det. Men hvis det, du spiller, så ikke nødvendigvis bare opfattes som grindcore, har du lidt af et problem.

Atmosfærisk noiserock med et skvæt boogie: Det står uklart hen, hvem der lige bestilte præcis den cocktail, men bliver den rystet lidt mere, kunne man godt udvikle en faible for den.

Copenhell offentliggør yderligere fire navne til sommerens festival: Både Ghost og Suicidal Tendencies kommer tilbage, mens Upon a Burning Body og Code Orange gør deres første entré.

Den brasilianske metalscene lever i skyggen af sin egen historie. Flere af de bands der var med til at skrive historien, forsøger nu at skrive videre på den. 

Der er hekse med stiv dolk, androgyne satyrer, nazichokeffekt og ret tilforladelige sataner på denne top 5 over de bedste af den brasilianske thrashs dårligste covers.

Leder man efter svar på, hvorfor det lige var Sepultura, der brød igennem fra Belo Horizonte, er genudgivelsen af Sextrashs debutalbum 'Sexual Carnage' et oplagt bud på en forklaring.

Hvis man bare er sikker nok i sin stil, er det ikke nødvendigt at være original. Men at der er nogle klassiske faldgruber, man bør vare sig for, viste to aldeles forskellige shows i den forgange uge.