Tag med debutanterne Annominus på nostalgitrip til dansk halvfemserrock pakket ind i en lidt for fintslebet lyd.
Lyden af vind i håret, saltstænk i ansigtet, longsleeves med keltiske mønstre og en komplet samling 'Thorgal'-tegneserier: Primordials mørke paganermetal er så heltet og episk som nogensinde, og de er tilbage på rette spor med en af karrierens bedste plader.
Vi spejler os uvægerligt i forbilleder for at styrke vores egen personlighed. Men når vi ufrivilligt ser os spejlet i dem, vi anser for uværdige, er det, at det går op for os, hvad vi i virkeligheden er. At vi er middelmådige, forudsigelige og alt andet end de unikke, sammensatte skabninger, vi gerne vil opfatte os selv som. Det er den erkendelse, Briller af Stål når ved at høre Downfall of Gaia.
Job for a Cowboy har for alvor lagt deres core-momenter på hylden og disker i stedet op med dødsmetal-lækkerier over hele linjen, hvor især lir fra bas og trommer må fremhæves på den glimrende 'Sun Eater'.
Hvis Estate kunne nøjes med at spille powermetal, ville de snige sig op til en middel udgivelse, men forsøg på variation ender i en fatalt underholdende blindgyde.
Cavalera-brødrene fremmaner Babylons fald på deres tredje plade og forsøger stadig at sminke deres metal med eksotisk staffage. Det havde de ikke behøvet, for de kan faktisk stadigvæk thrashe igennem, når de tager sig sammen til at skrue ordentlige numre sammen.
Efter en ordentlig mavepuster vender bandet tilbage til tidligere udgivelsers format.
Engelske Anaal Nathrakh blander alskens godter i en stor pærevælling til ekstrem metal, der finurligt nok fænger og er svært vanedannende, selvom de programmerede trommer måske er et minus.
Læs her, hvad der har inspireret Frederik Schnoor, manden bag det, der meget vel kunne blive Danmarks svar på Rival Sons: Freddy And The Phantoms
Southern Lord er mest kendt som ham-fra-Sunn-O)))s-label og som sådan forbundet med doomy subgenrer, black, dark ambient og avantgarde. På det seneste er de branchet ud og begyndt at gøre det i hardcore. Briller af Stål prøver at forstå hvorfor.
Om en uge skal det for alvor vise sig, om At the Gates kan leve op til den seje klassiker fra 1995, ’Slaughter of the Soul’, som Metaldiktatoren her tager under kærlig behandling.
Det danske metalflagskib Raunchy er endelig på banen igen med et nyt album. Devilution har fået lov at givet det et lyt.
Devilution har talt med drivkraften bag det nye, spændende danske 70’er-rockband, Freddy And The Phantoms. Drømmene og retningen er i orden. Det handler om at arbejde hårdt og holde fast i sig selv. Så skal det nok gå.
Angelenoerne har fuldt fart på ud i tankeløsheden, men det bliver aldrig rigtig mere engagerende end en larmende fest inde hos naboerne.
På det nye Today Is the Day-album skaber Steve Austin desværre uheldige associationer til nü-metal i sit fortsatte forsøg på at forny sin lyd.
Det andet album fra Saint Rebel stritter i rigtig mange retninger. På trods af mange gode takter ender det med at være en særdeles rodet affære.
Earth kan i år fejre 25-årsjubilæum. For at markere det skarpe hjørne smider Dylan Carlson og co. et nyt album på gaden, der er så kraftfuldt, at det vrider sig gennem marv og ben for at tage brændenælde-greb på lytterens inderste.
På det andet album skruer Chainfist op for både charme, personlig og råstyrke - det klæder dem naturligvis.
Noget musik skal man høre på anlægget, andet skal man nok høre live.
Myreflittige og fantastisk dygtige Joe Bonamassa bevæger sig rundt i bluesens mange forgreninger på sit nye og med vilje lidt ukonstante album.