EDM-scenen anno 2002 har ringet, den vil gerne have sin lyd tilbage.

Det er ærgerligt, når ens gamle musikalske helte ikke kan leve op til deres højdepunkter. Men det er sørgeligt, når ens gamle helte leverer en præstation, der får dem til at fremstå som et amatørband af den slags, som spillede på lokale rockfestivaler i gamle dage.

Defiled har fået en del nye medlemmer siden sidst, og det har ikke gjort noget godt for deres musik. Titlen 'Towards Inevitable Ruin' beskriver desværre pladen præcist.

Tyve år efter debuten er tyske Iron Savior stadig et ligegyldigt band med kompetente musikere.

Australske Kurushimi har en interessant indgangsvinkel til deres delvist improviserede noisejazz. Men idéerne udmunder desværre sjældent i noget decideret lytteværdigt, og dermed bliver det monstrøse debutalbum en 80 minutter lang ørkenvandring.

Påtaget storladent, svulstigt følelsesbombarderende og en håndfuld helt umuligt ringe sange. Baroness er ikke ligefrem blevet bedre med årene. Det var de heller ikke torsdag aften i sidste uge, hvor de besøgte Lille Vega.

Italiens Enzo and The Glory Ensemble har begået en mærkelig bastard af opera og metal.

The Bullhounds har udgivet bandets andet album. Det burde aldrig være sket.

Al-Namrood har kastet al musikalsk saft og kraft bort på en tør og billig ekskursion gennem den arabiske ørken.

Skindred gæster Pumpehuset på torsdag, og vi sætter vores lid til, at de fem tosser fra Wales leverer det forventede sprælske liveshow. I diametral modsætning til denne samling leddeløse backingtracks.

I en afstikker til thrash-bandet Holocausto holder de brasilianske crust-metallere et næsten imponerende lavt niveau tre årtier efter debuten og nægter at lade alderen modne dem det mindste.

Med 'Prime' begår nordjyderne ikke kun fuldbyrdet hybris, men også musikalsk selvmord. På bandets tredje udspil findes der ikke mere originalitet, end der findes hund i hundekiks.

En sætliste sat sammen på den mest fantasiløse måde. Et band, der mentalt lå hjemme på sofaen, og en syg sanger, der burde have aflyst koncerten. Falliterklæringen var total, da Europe stod i Amager Bio mandag aften. Heldigvis var den sprudlende trio The Vintage Caravan med som support.

Max Cavalera lander sit tredje album med lige så mange bands inden for et års tid. Sammenlagt når han lige op på en ep-fuld mindeværdige numre.

Heretic vil gerne være rå og seje for Satan med deres Venomitaminiserede og Motöriserede black'n'roll. Men 'Alive Under Satan' er ligeså rå og sej som skamkogt broccoli.

Lindemann er et uskønt samarbejde mellem to dygtige sangskrivere, men intet sted på 'Skills In Pills' går det op i en højere enhed. Det forbliver derimod jævnt.

Københavnsk enmandsband debuterer med en post-black, der er alt andet end overbevisende.

Code Orange gav en statisk performance uden nogen tydelig progression trods aggressionsudladning en masse på scenen

Nuclear Assault tog forbi Copenhell på deres sidste turné nogensinde, og koncerten var et tydeligt bevis på, at det bestemt er helt rigtigt at stoppe nu.

De finske bølledoomere levede i hvert fald op til deres navn ved at være hætteklædte og lidt irriterende. Det er så også det bedste, der er at sige om dem.