Der var fællessang og behagelig afveksling fra al ekstremmetallen, da den excentriske britiske psychpopsanger Paul Roland atter gæstede Metal Magic.
Blaze Bayley på Metal Magic Festival er i sig selv stort for festivalen. Men at resultatet blev så godt, er alligevel overraskende.
Ondsindet atmosfære, sumeriske dæmoner, lyden af krypter og katakomber og pestsumpe og den slags. Sijjin spillede klam gammelskoledød med stor autoritet fredag på Metal Magic.
Frontmand Mike Scalzi var her, der og alle vegne, da The Lord Weird Slough Feg gav årets hidtil festligste koncert på Metal Magic.
Mantar er tilbage. Den dynamiske duo sætter af, hvor de to forrige plader mødtes og smadrer alt inventaret til din fest
Squid spillede rock, som vi ikke vidste vi elskede den.
Parental Advisory: Explicit content! Så er det sagt. Teto Preto er ikke for mindreårige, og mens 134.900 andre festivalgæster sang med på Jada på Orange, fik de sidste 100 en anderledes og til tider fantastisk oplevelse på Pavilion i selskab med det gale brasilianske kunsterkollektiv, Teto Preto.
Otoboke Beaver leverede en uforlignelig og humoristisk koncert på ægte Jap-punk maner.
Der var næsten intet at sætte en finger på, da Konvent indtog Pavilion med bravour. Men alligevel var det som om, at der manglede noget.
Vemodig og drømmende dansefest til de tålmodige på Avalon
Plant og Krauss spillede hinanden gode på Arena til en koncert, der viser hvor langt man kan bevæge sig musikalsk og samtidig beholde sine rødder.
Endelig skete det! Avalon blev åbnet efter tre års Roskilde Festival-tørke, og publikum var tydeligvis tørstige efter det, post-punk-irerne i Fontaines D.C. kan.
Gabestok var taget til Roskilde for at slå ihjel
Der blev igen langet fuckfingre ud til nær og fjern på Rising.
Hjerteskærende melodier, solnedgang, pling-plong-rytmer, dans og glade mennesker. Whats not to like?
Man behøver ikke være gal for at nyde Whorses debutalbum, men måske det hjælper.
Med en fint sammenflettet blanding af død, doom, black, sludge og hardcore, så man ved, at det er grundigt post-alting, imponerer briter på deres andet album.
Robert Johnson solgte sin sjæl til djævelen ved korsvejen for at lære at spille. Vi kan kun gætte, at Morkera har gjort det samme.
”Everybody talks about the war, but nobody talks about the ´gasm”, lød speaket, inden Wargasm åbnede årets udgave af Copenhell til electro-punkede toner og parolerne udenpå tøjet – eller fraværet af samme.
Bombus leverede som forventet en rockfest flankeret af en stærk parade af seje numre, som lidt for få festivalgængere valgte at opleve.