Lørdag på Jailbreak fik gode koncerter fra rutinerede bands i Saxon og Metal Church, mens Within Temptation løb med opmærksomheden.
Jailbreak er allerede vokset til to dage, og vores anmeldere var med fra start fredag, hvor Artillery åbnede og Bersærk lukkede festen.
D-A-D spillede hele 'Riskin It All' på Jailbreak, men det var i numrene efter den plade, bandet leverede festens højdepunkt.
Det var ikke regnen, der gjorde Arch Enemys koncert på Jailbreak en tam affære, men derimod et band og en forsanger, der mentalt ikke var tilstede.
Det var storslået at se Within Temptation som et af de to hovednavne på årets Jailbreak Festival. Dog kunne man godt ønske sig, at bandet havde valgt at spille lidt flere klassikere.
Biff Byford og Saxon ved, hvordan et festivalset skal skæres. Man gemmer alt det nye til, man skal på tur efter næste albumudgivelse og holder en fest, hvor man hygger om publikum med velkendte toner.
Man kan kun forbløffes gang på gang over, hvilken stemme Glenn Hughes fortsat besidder. Han er i den grad fortsat ”The Voice of Rock”.
Alestorm er et kitchet metalband. Men det må medgives, at det har et dedikeret publikum og en herlig uhøjtidelig tilgang til tingene.
Depeche Mode indtog Parken med rutineret selvfølgelighed og indhyllede os i deres charmerende mørke.
Det startede ellers så godt, men fredagen udviklede sig til kaos og aflysninger før til dels Slipknot, men især Lamentari og Saturnus reddede dagen.
Blackgold ruskede op i de fremmødte på Copenhells hårdeste dag: andendagen.
Langt om længe skulle Cabal vise deres værd. Det gjorde de, og understregede hvorfor Cabal skal opleves live.
Umiddelbart meldte ingen sig til at anmelde Statements koncert på Copenhell 2023, men som den moderne organisation Devilution er, så hidkaldte vi os straks hjælp fra de teknologiske overlords.
Masser af masker, jumps, ild og svin - der var nok at fotografere for Devilutions fotograf, Peter Troest. Her er hans udvalgte topskud.
Wolfgang van Halen kæmpede for at komme ud af farmands skygge, og det lykkedes ham at få sol på egen krop og musik på Copenhell.
Der var fishboner-mikrofoner, quasi-ironiske dansetrin, faretruende lavthængende bukser og imponerende trombonelangkast. Og så var der en musikalsk fest.
”Gå glip” skrev Svend Brinkman. Og det efterlevede skribenten, samt glædelige gensyn om torsdagen på Copenhell.
Black metal fra den portugisiske by Porto viser, at man ikke kun vil være kendte for at eksportere portvin. Gaerea har noget meget mørkere at byde ind med.
Spanske Angelus Apatrida genopfinder hverken hjulet eller thrash-metallen, men det, de ikke har i originalitet opvejes til fulde af energi og spilleglæde.
Red Warszawa gled ind på et afbud og leverede den forventede folkefest