Til trods for gode momenter, viste Kittie onsdag eftermiddag hvorfor bandet aldrig rigtig har været relevant eller interessant.
Employed to Serve trådte til som erstatning på Pandæmonium-scenen, men leverede en energiforladt og rodet koncert præget af dårlig lyd og manglende nerve.
Sylosis var formstærke i den teknisk velfunderede metalcore og fik sat gang i pitten, både fordi publikum gerne ville, og fordi det blev dikteret gang på gang.
Det var et tændt Throwe, der tog hele armen fra den lillefinger, de var blevet rakt ved at blive inviteret til 2025-udgaven af Copenhell.
Dethklok spiller letkøbt melodisk metal klædt ud som det mest brutale i verden. Det er heldigvis en joke, og joken fungerede for det meste i nat på Hades.
Dizzy Mizz Lizzy lukkede Helviti ned med døsig rockmusik, der kun lige akkurat kunne hidse folk op til fællessang og fadølsfest.
Ungersvendene i Swartzheim trodsede både svær placering mellem både Poppy og Wormrot, og var, trods høj energi og spilleglæde, ikke den store musikalske åbenbaring.
Med en selvtillid så stor, at den kun lige kunne være på Hades, Copenhells næststørste scene, forvandlede Vulvatorious et afløsergig til en majestætisk åbning.
Wormrot gav et lynkursus i grindcore, da de forvandlede Gehenna til en regulær slagmark, som efterlod publikum tørstige efter mere!
Det er svært ikke at holde af A Mess’ indfølte riot grrrl-hymner, når de leveres råt i Boneyards støvede kulisser – men mere, tak!
Det stupide koncept med et band i en container foran et underlag af brosten saboterede et hardcore-show, der på alle andre scener havde været fedt.
Skunk Anansie fik åbnet Helviti på Copenhell i 2025 med overskud, karisma og en forsanger, der løb med opmærksomheden og publikums gunst.
Gehenna-scenen lagde fint fra land med de unge og insisterende franskmænd i Last Train, der mener det alvorligt med deres bevægelige, garagepunkede metalrock-hybrid.
Traditionen med et dansk metalband, der åbner festivalen og får støvet til at hvirvle på pladsen i en moshtpit, var i år erstattet af en amerikansk fuser.
Det er juni. Devilution skal på festival. Missionen er klar. Anmeld alt, fotografer alt, fyld internettet med Devilution!
Kreator hylder horderne, Dream Theater samler progsterne, King Diamond vender hjem, og Billy Idol kommer med mere, mere og atter mere til alle rebellerne! Glædelig fredag!
Copenhells andendag giver rigeligt med chancer for at hygge med en bajer, men også for at blive badet i ondskab eller være en smule pissevred.
Åbningsdagen er næsten ét stort gensyn med navne, der før har spillet på festivalen, og byder på årets svageste dag. Men mon ikke vi nok skal få serveret et par stærke koncerter fra de 19 bands, der er på onsdagens program.
Under to timers overlegen koncert beviste Iron Maiden, hvorfor de igennem 50 år har skrevet sig ind som et af de største kapitler i musikhistoriens hårde afsnit.
Copenhell har lige offentliggjort deres sideshow-program. Desværre kan man ikke blive myrdet af Sideshow Bob for at undgå yderligere sideshows.