Dizzy Mizz Lizzy lukkede Helviti ned med døsig rockmusik, der kun lige akkurat kunne hidse folk op til fællessang og fadølsfest.
Ungersvendene i Swartzheim trodsede både svær placering mellem både Poppy og Wormrot, og var, trods høj energi og spilleglæde, ikke den store musikalske åbenbaring.
Med en selvtillid så stor, at den kun lige kunne være på Hades, Copenhells næststørste scene, forvandlede Vulvatorious et afløsergig til en majestætisk åbning.
Wormrot gav et lynkursus i grindcore, da de forvandlede Gehenna til en regulær slagmark, som efterlod publikum tørstige efter mere!
Det er svært ikke at holde af A Mess’ indfølte riot grrrl-hymner, når de leveres råt i Boneyards støvede kulisser – men mere, tak!
Det stupide koncept med et band i en container foran et underlag af brosten saboterede et hardcore-show, der på alle andre scener havde været fedt.
Skunk Anansie fik åbnet Helviti på Copenhell i 2025 med overskud, karisma og en forsanger, der løb med opmærksomheden og publikums gunst.
Gehenna-scenen lagde fint fra land med de unge og insisterende franskmænd i Last Train, der mener det alvorligt med deres bevægelige, garagepunkede metalrock-hybrid.
Traditionen med et dansk metalband, der åbner festivalen og får støvet til at hvirvle på pladsen i en moshtpit, var i år erstattet af en amerikansk fuser.
Det er juni. Devilution skal på festival. Missionen er klar. Anmeld alt, fotografer alt, fyld internettet med Devilution!
Kreator hylder horderne, Dream Theater samler progsterne, King Diamond vender hjem, og Billy Idol kommer med mere, mere og atter mere til alle rebellerne! Glædelig fredag!
Copenhells andendag giver rigeligt med chancer for at hygge med en bajer, men også for at blive badet i ondskab eller være en smule pissevred.
Åbningsdagen er næsten ét stort gensyn med navne, der før har spillet på festivalen, og byder på årets svageste dag. Men mon ikke vi nok skal få serveret et par stærke koncerter fra de 19 bands, der er på onsdagens program.
Under to timers overlegen koncert beviste Iron Maiden, hvorfor de igennem 50 år har skrevet sig ind som et af de største kapitler i musikhistoriens hårde afsnit.
Copenhell har lige offentliggjort deres sideshow-program. Desværre kan man ikke blive myrdet af Sideshow Bob for at undgå yderligere sideshows.
En progressiv aften i Pumpehuset viste soleklart, at hovednavnet Rivers of Nihil var lysår foran opvarmningen, trods udfordringer med stemmen.
Vi oplevede Heilung gennem øjnene på en uindviet for at få et friskt perspektiv på gruppen og den magi, der tilknytter sig deres koncerter.
Med Within Temptation og Soulfly runder Copenhell musikprogrammet af til årets festival. Til dem med særlige interesser er der også et par tilføjelser til Copenhell Con.
Cattle Decapitation leverede lige akkurat varen søndag aften i Amager Bio, der vil blive husket for gode bands, ballonfallos og en forskrækkelse blandt publikum.
Opeth er rutinerede ud i det siddende format og leverede fredag aften en fremragende koncert, der desværre fik ridser i lakken af den dårlige lyd.