Årets Copenhell lakker mod enden, så her giver vi dig fem genveje til et sejere look. Ganske gratis.
Svartsot fik den ulykkelige tjans at spille Gehenna op, mens D-A-D stadig havde en fest på hovedscenen, men gjorde ikke rigtig noget for at holde fast i dem, der trods alt var dukket op.
Dansk musik har gennemgået en fantastisk udvikling de seneste år, og aftenenes koncert fra Siamese var beviset på lige præcis det.
Mesterlig debut på dansk jord.
Hvad gør man, når man er Uffe Lorenzen og savner den rustne garage-rock?
Samler en ny powertrio selvfølgelig, og så er alt ved det gamle – eller?
Det´ en fugl! Nej, et fly! Nej, en trommekarussel!
Men hvor fører den os hen, når nu vi har valgt sætlisten for dem?
Drømmer vi for stort?
Kiss overraskede med et velspillet og overdådigt ildshow, da legenderne tog afsked i Danmark på Copenhell.
I går: Midnight
I dag: Alestorm
Fotograf Dinesen giver i dagens anledning fem storslåede nedslag i Alestorms mægtige diskografi.
Dragen blev slået ihjel og enhjørningen luftet, da Gloryhammer gav et munter indslag med sin catchy power metal fra det ydre rum.
Et velspillende Withering Surface sendte bud efter nostalgien, men pegede også frem mod den næste generation, da bandet skulle fyre den af på den største scene siden gendannelsen.
De sympatiske nordsvenskere i Raised Fist hævede næven og uddelte høje spark på Pandæmonium torsdag nat, men trods arbejdsiver manglede forløsningen.
Kan vi nogensinde få nok 'Nola'? Det kan Down ikke selv, men det gør heller ikke så meget – selvom vi gerne snart så dem kigge mere fremad end bagud.
Opeth imponerede trods utidig blæst.
Det lugtede af en slem skuffelse, da KoRn åbnede Helviti på Copenhells andendag – men der skal heldigvis meget mere til at slå det sejlivede band ud.
Hætteklædte Nyredolk gik på scenen til røg og dystert dronende intromusik. Der er ingen tvivl om, at bandet har styr på mytedannelse og performance.
LOK gav en glimrende, men ufarlig intimkoncert foran et lille, dedikeret publikum, der, trætte efter Metallica, gav de sidste kræfter til et af sluthalvfemsernes store navne på den nordiske hardcore.
Den blide musik føltes som et antiklimaks ovenpå Metallicas netop overståede koncert, men Soen fik spillet en stor stemning op, der var smuk at lukke første festivaldag af på.
Lars Ulrich og Metallica havde i den grad rystet posen på Copenhell. En af deres bedste koncerter i Danmark i nyere tid. Sikke en fest!
Det hele handler ikke længere om fortidens bedrifter. Dizzy Mizzy Lizzy er et andet sted i 2022, og gudskelov for det.
Det blev rowdy, og der var lidt knas med lyden, men Gehenna blev åbnet på (u)forsvarlig vis af LLNN