Hvor meget må man egentlig brokke sig over, at et band ikke bare spiller det gamle?
Pearl Jam stod for en hel generation som et band, der satte mennesket i højsædet. Og sådan er det fortsat – men vi mærkede det ikke så meget før hen imod slutningen.
Ingen slagkraft på Amager. Five Finger Death Punch gav nok engang et identisk og intetsigende show på dansk jord.
Det er kun 11 dage siden KoЯn var i Danmark på Copenhell. Det kunne mærkes på fremmødet i Aarhus og energien fra band og publikum.
Ild. Masser af ild. Copenhell var pyromanernes fest med stikflammer og støv. Fotograf Dinesen undgik både flammehavet og at blive kvalt af støv.
Lørdagen var fra starten nådig ved Copenhell. Det trængte vi også til efter tre travle festivaldage. Solen skinnede, men det var nu ikke overvældende mange, der var nået frem til Søren Andersens koncert på Hades.
Devilutions fotograf, Peter Troest, har fræset Copenhell tyndt, ligesom han plejer. Men hvad fik han i kassen? Der vil nok være fotos af en satans masse horn, menneskelige bulldozere og ild. Åh, så meget ild!
”Everybody talks about the war, but nobody talks about the ´gasm”, lød speaket, inden Wargasm åbnede årets udgave af Copenhell til electro-punkede toner og parolerne udenpå tøjet – eller fraværet af samme.
Fredagen føltes lidt som en fridag for dagens reportageskriver, med tidligt overståede anmeldertjanser, så der gik godt med fest i den, hvilket sådan set passede fint med en dag med D-A-D på den store scene.
Efter Metallica onsdag aften, var det faktisk de endnu ældre hovednavne, der dominerede torsdagen, men der var også tung lyd fra fremtidens musik!
Bombus leverede som forventet en rockfest flankeret af en stærk parade af seje numre, som lidt for få festivalgængere valgte at opleve.
Ivy Crown vaklede lidt, men var ikke tæt på at falde på Copenhell.
Alternativet til Mercyful Fate satte ild til Pandæmonium. Næsten.
Veteranerne fra Agnostic Front levede op til forventningerne på Copenhell.
The Raven Age har flittigt gæstet Danmark. Den store fanskare er det dog ikke blevet til af den grund. Forståeligt nok. Briterne leverede nok engang 45 minutters middelmådigt metalcore på Copenhell.
Ukuelige Artillery åbende hovedscenen på festivalens fjerde og varmeste dag. Det er en svær scene at spille op, men med en times forrygende thrash-koncert lykkedes opgaven for de danske veteraner.
Det er en stor mundfuld fredag nat på Hades. Men Bersærk gjorde det og skabte den seje oplevelse til sent ud på natten.
Angstskríg tog livtag med Pandæmonium onsdag eftermiddag
Spinal Taps forstærkere går til 11, men det var ikke tilfældet for The Hellacopters, hvis koncert måtte se sig udfordret af lydproblemer.
Som en dæmonisk udgave af Mötorhead fræsede Midnight sig igennem 45 minutters overbevisende blackend heavy motherfuckin' rockin' metal.