Copenhell 24 – De første navne

Det er den tid på året, hvor de første sommerfestivalannonceringer rammer os, og her gennemgår vi de 22 første navne på næste års Copenhell-plakat.

Det er en blandet pose bolsjer, der både byder på doomet heavy metal, crossover-thrash, industrial, keltisk punk, fritænker-hardcore, proggy sludge, pest-black, pusfyldt død, stoner-rock og ... country? Og nå ja, så kommer de der groove/thrash-typer. I ved, med ham der Røbb Flønn i front. Copenhell starter første bølge af bands med hele 22 af slagsen, hvoraf kun ét har været på Refshaleøen tidligere. Det er Dropkick Murphys. De andre 21 bands har ikke gæstet den store festival tidligere, hvilket ellers har været et kritikpunkt, arrangørerne nu forsøger at imødekomme. Vi præsenterer her samtlige 22 bands.

Machine Head



Machine Head motherfuckers!
Robb Flynn og co. bragede ind på metalscenen i 1994 med debutpladen 'Burn My Eyes' og har siden da i 30 år både henrykket og givet anledning til hovedrysten blandt deres fans. Der er givet gode koncerter, dårlige koncerter, udgivet magiske plader og decideret frygtelige udgivelser. Formkurven er så at sige svingende. Det samme kan man sige om døren af tidligere medlemmer. I forbindelse med pladen 'Cartharsis' fra 2018 meldte halvdelen af bandet sig ud efterfølgende, og Robb Flynn måtte gentænke hele konceptet omkring at have et band. Det gjorde, at pladen 'Øf Kingdøm and Crøwn' trods alt var en anelse bedre, dog ikke i nærheden af plader som 'The Blackening' og debutpladen.

Machine Head stoppede også med at spille festivaler for en del år tilbage. Flynn var simpelthen kørt træt i at spille foran titusindevis af fans hver aften med for lang afstand mellem ham og samme. Magien var forsvundet for ham, og således forsvandt de fra festivalplakaterne i et årti. Efter corona gjorde de dog comeback på Bloodstock Festival i England i 2022, og siden har bandet igen fået smag for de store open-air oplevelser. Derfor er det nu tid til, at Copenhell omsider kan få dem på plakaten. For det var lige omkring det tidspunkt hvor festivalen ude på Refshaleøen blev grundlagt, at Flynn og co. trak sig fra udendørsaktiviteter. Til sommer kommer Helviti så til at høre "Let freedom ring with a shotgun blast", og hvis man nu sørger for at time det ordentligt, så kunne man måske godt forestille sig lidt stemning, når Robb Flynn brøler de ord mens flammerne står op af de store gaskanoner på Copenhells hovedscene.

Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her
Læs seneste koncertanmeldelse
Læs seneste interview her

Dropkick Murphys



Gør dig klar til at holde det keltisk næste sommer, når den amerikanske nordøstkysts mest kendte sækkepibe og bohdrán-punkere kommer forbi Refshaleøen. Skal man ekstrapolere ud fra deres udgivelsesfrekvens i de senere år, så vil de have et nyt album ude næste år, men ellers vil de have dette års album, ‘Okemah Rising’, og sikkert klassikere fra deres ganske omfattende diskografi med sig i bagagen.

Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her
Læs seneste koncertanmeldelse


Madball



Endnu et band, der ikke har haft Danmark som første prioritet i deres tourplaner. Amerikanske Madball var senest på disse breddegrader, da de gæstede Roskilde Festival i 2018, og den koncert bliver nok mest husket for at være fuldkommen ligeglad med det mere end halvtomme Arena-telt, da de spillede en formidabel koncert for de, der trods alt var mødt frem.
Hardcoreveteranerne har været igang siden 1989, hvor de egentlig bare var et sideprojekt til Agnostic Front. Siden fik de et eget liv, og de spiller stadig hardcore som var det New York i 1990.

Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her
Læs seneste koncertanmeldelse
Læs seneste interview her


High on Fire

">

High on Fire burde efterhånden ikke kræve nærmere introduktion. I 2017  spillede frontmand Matt Pike på Roskilde med High on Fire, som har mere end to årtier under bæltet med otte album til følge, det seneste fra 2018, som også var det år, de senest gæstede Danmark. Nu har stonerne med de sludgy, elektroficerede og brede riffpensler så endelig tænkt sig at sætte fødderne på dansk jord igen til næste års udgave af Copenhell – og måske spiller de endda 'Devilution' denne gang.

Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her
Læs seneste koncertanmeldelse
Læs seneste interview her


Fu Manchu



Sidste år var vi med, da de fejrede sit 30 års-jubilæum på Lille Vega, og intet tydede på, at hjulene er kørt skæve endnu. Selvom deres frontmand Scott Hill stadig ser ud til at bære den samme polotrøje som dengang ’The Action is Go’ og ’King of the Road’ var med til at sætte standarden for stonerrockens videre udvikling, så er Fu Manchu stadig et powerhouse med skatergroovet og den svedige fuzz intakt. Orange County-kvartetten har bibeholdt samme besætning siden 2001, og deres stoner-hitmaskine er fortsat lige så kort og kontant uden at have tabt nerven fra de unge år. Derudover går ’Evil Eye’, ’Regal Begal’, ’Hell on Wheels’ og alle de andre Fu-klassikere også fortrinligt i tråd med fest og glade dage, så vi kunne dårligt forestille os et bedre fit til en solrig eftermiddag på Refshaleøen.

Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her
Læs seneste koncertanmeldelse


DVNE



'Etemen Ænka' havnede i 2021 på manges årslister, inklusiv undertegnedes. Også selvom DVNE for de fleste af os var et ubeskrevet blad indtil da, men den skottiske kvartet fik på dette andet album fusioneret Mastodons sludge-tyngde, prog-metallens kompositoriske frisind og en formidabel sans for at variere mellem dystre stormløb og luftigt jazzede passager uden at lade helheden fortabe sig i prætentiøse stiløvelser. Sci-fi-inspirationerne fornægter sig heller ikke (se blot på bandnavnet!), så hvis ikke du endnu har stiftet bekendtskab med det imponerende værk 'Etemen Ænka' unægteligt er, så kan det kun gå for langsomt – og har du hørt den, jamen så ved du jo godt hvor du bør indfinde dig, når der står Copenhell ´24 på dagsordenen.


Make Them Suffer



Intet Copenhell uden gæster fra the land down under – og kan det være i ‘core-kategorien, så vil det være rigtig fint. Årets indslag er Perth-bandet Make Them Suffer. 

Med fire fuldlængdeudgivelser på skuldrene og en kommende på trapperne, er vi sikret potent metalcore i stil med Currents, Invent Animate og tidligere Architects – tilføjet en lille smule kaos. Selvom bandets seneste udgivelse ‘How to Survive A Funeral’ ikke var blandt kvintettens stærkeste udgivelser, fik vi masser af spændende ideer, masser af underlige genreinput og de vanlige breakdowns, der netop er essensen af bandet. 

Make Them Suffer på Copenhell er en selvsagt partystarter hen over den sene eftermiddag, hvor festen skal sparkes igang og publikum skal have et stilsikkert skud energi, før aftenens strabadser. Det er en opgave bandet uden tvivl vil søge at løse til perfektion.

Læs seneste pladeanmeldelse her
Læs seneste koncertanmeldelse


Enforced



Det her er et godt bud på en af de mere bøllede koncerter under næste års Copenhell. Med et afsæt i crossover-thrashen og et udadreagerende udtryk skal der nok komme fart på til sommer. Vi forudser galopriffs, når bandet tager deres album ‘War Remains’ med for at stikke os en musikalsk justeringsflad.


Khemmis



Doom med krøllede riffs, heavy metal i ascendanten og opadstræbende, melodisk vokal – det er, hvad Khemmis kan byde på, og således er både tyngden og letheden sikret. Tør man kalde deres musik for elegant? Ja, det tør man godt, for det er 2023, og vi er ikke bange for den slags ord. Vi smed fire kasser efter deres seneste album og kaldte musikken for D&D uden terninger.

Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her


1349



Det norske black metal band 1349 er opkaldt efter det herrens år, hvor den sorte død, sygdommen pest, hærgede Norge. En sygdom, der dengang fik sådan noget som covid-19 til at ligne en ubetydelig hudafskrabning. Estimeret kostede pesten et sted mellem 75 - 200 millioner mennesker livet og i 1349 fik sygdommen for alvor fat i Skandinavien. 

Nogle århundreder senere hed året 1997. Bandet Alvheim havde nogle medlemmer, der gerne ville spille musik med Satyricons trommeslager Kjetil-Vidar Haraldstad, som de fleste kender under kunsternavnet Frost. 1349 ville spille hurtigt og det har de gjort lige siden. I 2003 udsendte de debutpladen 'Liberation', året efter var de på Aalborg Metal Festival og siden er det blevet til i alt syv studieplader, hvor 'The Infernal Pathway' fra 2019 er den seneste. Det bliver dystert og der bliver fart på, når 1349 indtager Copenhell. Forhåbentlig får de en plads i nattetimerne, hvor deres hidsige black metal passer bedst.

Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her
Læs seneste koncertanmeldelse


Jungle Rot



Jungle Rot er de store, væskende sår, som du kan være heldig at få dig på underkroppen, har du trasket grundigt rundt i et tropisk klima barfodet – og navnet på det amerikanske dødsmetalband fra Kenosha Wisconsin der gæster DK til sommer. Fra starthalvfemserne og frem har bandet udsendt hele 11 albums og udførligt turneret på klodens spillesteder. Jungle Rot kan bedst beskrives som en groovy og catchy udgave af dødsmetal fra den gamle skole, hvis man også husker at kaste lidt hardcore samt thrash i puljen. Med sikkerhed et band der vil starte støvskyer og fest på den kommende udgave af Copenhell.


Die Krupps



De tyske EBM/industrial-legender har 43 år på bagen som band (hvis man lidt generøst medregner de otte år, bandet ikke var aktivt), og de har rundet iskold industrial, synthpop og metal undervejs i deres lange og omskiftelige karriere. Mon ikke fokus kommer til at ligge på den stribe af metal-influerede albums, düsseldorferne udgav op igennem 90’erne, og på 2019-albummet ‘Vision 2020 Vision’, også selv om den grundlæggende æstetik for dette band så absolut må kædes sammen med 80’ernes kulde og mørke.


Hexis



Danmarks flittigste band har mange Copenhell-gængere nok mødt i tidens løb. Det er ikke, fordi de spiller hele tiden i Danmark, men de turnerer flittigt, og har i tidens løb givet mere end én koncertgænger ringen for ørerne og blå mærker på skinnebenene. Hexis’ kompromisløse bastard af alt fra black til hardcore til noise giver skrammer på trommehinden og vild forløsning for den, der tør at hoppe ind i musikken og moshpitten. Tempoet er højt fra start til slut, og måske er sko en god idé til netop denne koncert.

Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her
Læs seneste koncertanmeldelse,
Læs seneste interview her


Knife



"Whatever goes to Hell stays in Hell!"
Tysklands nye speed metal-eksport Knife er fortsat primært nået ud til de mest tro væbnere for genrens oprindelige dyder. Det har Live Nation sat sig for at ændre på, når de næste sommer skal overbevise Copenhell-publikummet om Knifes punkede take på speedy thrash med max Kreator’sk galde på vokalen. Den selvbetitlede debut var en banger-venlig trøst i de sen-pandemiske tider – det er ikke svært at forstå, hvorfor Napalm Records signede dem efterfølgende, og 'Heaven into Dust' fra tidligere i år holder den samme manisk energiske hyldest til ild, læder og smadder intakt – så hvis du ynder din speed/thrash sej, oldschool og to the point, så er Knife i hvert fald selvskreven på bucketlisten næste år. 


Lack



Tre meget forskellige plader blev det til for Lack, som undervejs opnåede en form for legendestatus. De berørte hardcore, screamo, emo, punk og en del andet, og skriget og melodien var begge vigtige elementer i musikken.
I 2008 var det så slut. Bandet havde løbet linen ud, og medlemmerne endte i bands som Rising, Anchorless og ikke mindst Tvivler, hvor sanger Thomas Burø skiftede engelsk ud med dansk. Sidst, bandet spillede, på Ilter i 2021, måtte vi smide de tre sekstaller efter bandet, og nu genopstår bandet så på Copenhell 2024, og vi tør godt spå, at det bliver en helt særlig koncert.

Læs alt om bandet her
Læs seneste koncertanmeldelse


Sanguisugabogg



Fire år efter demoen ‘Pornographic Seizures’ er Sanguisugabogg allerede et relativt etableret navn på dødsmetallens undergrundsscene. Skulle man være i tvivl om den suverænt hårde stil bandet udsætter verden for kan man eventuelt give udgivelserne ‘Tortured Whole’ og ‘Homicidal Ecstacy’ et lyt – vi taler benhård dødsmetal af den simple og ækle slags, og med en tydelig hulemands-vibe omkring sig. Perfekt at smadre pitten og hørelsen med en sommerdag på Copenhell. Det er en lækkerbisken vi har i sigte, når bandet fra Columbus Ohio gæster Refshaleøen næste år.


Shadow of Intent



Det er muligt at den amerikanske kvartet er blevet tildelt et deathcore-label, men det er ikke en genre der på nogen måde dækker hvad Shadow of Intent er og kan. Med en af vor nutids mest bastante vokaler i front har Ben Duerr og resten af ensemblet stået forrest i rækken, side om side med Lorna Shore, i den store deathcore-revival, der har domineret den snævre genre de seneste 4-5 år. Det er småt med begrænsninger og der bliver blandet på livet løs genremæssigt, mens sansen for kvalitets-sangskrivning holdes intakt. Således kan vi regne med masser af breakdowns, dødsmetal-elementer, progressivt inspireret sangskrivning, godt med symfoni og en lille smule power-riffs.

Selvom kvartettens seneste plade, ‘Elegy’ (2022) var et af årets bedste (for nogle anmeldere), er det 2019’s ‘Malancholy’ der for alvor skabte bevidsthed om bandet. Begge er dog eminente plader, der utvivlsomt vil dominere når bandet til sommer gæster Copenhell. Så kan man jo kun håbe på, at Whitechapel bliver booket til at spille samme dage, så vi kan få to af deathcorens stærkeste vokaler på samme scene.

Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her


Plaguemace



“Vi spiller 39 sange mere, så ring lige til svigermor og sig, at I ikke kommer til kaffe i morgen.”
Dødsmetal straight outta Horsens. Plaguemace har hurtigt skabt sig et navn i den danske undergrund med deres bastante tyngde, samt en frontmand, der forstår at gejle publikum op med masser af muntre indspark. Debut-albummet ’Reptilian Warlords’ udkommer på Napalm Records den 17. november, og lever det bare tilnærmelsesvis op til den brutale energiudladning vi har oplevet fra scenekanten, så er der blot flere årsager til også at se dem starte en dødsstorm på skovscenen næste sommer.

Læs seneste koncertanmeldelse


Hardy

">

Kan du lide ting som moderne, sommetider autotunet country, bonderøvsattitude, pickup-trucks og freedom fries? Bliver din nakke gerne lidt ekstra solbrændt om sommeren? Ved du, hvad ordet dørtræk dækker over? Kan du lide røde kasketter, men det er Fred Durst-versionen, ikke MAGA-hatten, du vælger? Så kan det være, at Hardy er noget for dig. Amerikaneren smider nu-metal og rock i sin countrymusik, så alle nakker må rødme.


Zulu



Med Zulu har Copenhell haft fingeren langt nede i den amerikanske jord og følt sig frem til et hardcore-band, der meget vel kunne være morgendagens næste store inden for genren. Ikke at California-kvintetten gør så meget nyt, det bliver i høj grad taget udgangspunkt i klassisk bølle-hardcore, krydret med masser af samples, det holder sammen på bandets bombastiske kompositioner. Det er spændende og varieret i en grad, der klæder en genre, der ellers hurtigt risikerer at være særdeles homogen.

Hertil skal samarbejdet mellem de to vokalister, Anaiah Lei og Christine Cadette, fremhæves. Begge har kompetente og særdeles brutale vokaler, mens samspillet løfter Zulu på eminent vis. Her er masser af mulighed for at få en hardcore-svingom og et indblik i en kultur, der sandsynligvis er langt fra de fleste Copenhell-gæsters dagligdag. 
Når programmet engang er færdiggjort og vi står tilbage med en række hovednavne vi alle har set alt for mange gange, vil det være bands som Zulu, der potentielt skaber de mindeværdige oplevelser på Copenhell. 

Læs seneste pladeanmeldelse her


Nakkeknækker



Det var vel kun et spørgsmål om tid førend de unge knøse i Nakkeknækker fik knækket koden til Refshaleøens bookingkontor. Med et solidt bundniveau live og heftig turnéaktivitet, hvor de har varmet op for Baest, Dawn of Demise m.fl., så har de selv gødet jorden for, at de nu kan sætte kronen på værket og indtage Danmarks største metalfestival i sommeren 2024. Her i 2023 fik de skrevet Roskilde Festival på deres cv, og nu ryger Refshaleøen også på listen.

De har ikke kun taget de danske metalhjerter med storm, men også brugt sommeren på europæiske festivaler, og det eneste der reelt mangler nu er en debutplade – mon vi når at høre den før Copenhell?

Læs alt om bandet her
Læs seneste koncertanmeldelse
Læs seneste interview her


Insanity Alert



Når man får at vide, at noget bare er helt tosset, så bør man normalt være ekstremt skeptisk, for faren for, at der går fjollede kondomhatte og crazy daisy i den, er voldsomt overhængende – men når det drejer sig om crossoverthrash fra Østrig, så er det en all-mosher og no-brainer. Ikke så meget pis der.