Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell '23: Krystalkuglen, nu på dansk

Updated
7BBF1212-98-1667920616

Kellermensch, Møl, Cabal, Defacing God, Undergang med flere – vi har fået en række danske navne, men mon ikke vi kan forvente mange flere til sommer?

Kunstner
Titel
+ Mnemic + Crovell + Vulvatorious + Dying Hydra + Temple of Scorn + (0) + Offermose + Of the Wand and the Moon + Dysgnostic + Crown the Beast + Düreforsøg + Hanging the Nihilist
Koncertarrangør

Copenhell har offentliggjort de første navne til sommerens tur ud på Refshaleøen – men vi forventer naturligvis mange flere. Men hvilke danske bands skal vi have ud på pladsen? Hvem kan gøre godt for D-A-D’s folkefest sidste år? Hvem skal leve op til Konvents mørke i skoven? Og kan vi regne med mere rap-metal a la Sorthandsk?

Som den tænketank Devilution er, har vi tænkt ud af boksen og afsøgt mulighederne. Her er vores skribenters bud på det dansk band, der kan skabe en spændende og mindeværdig oplevelse til sommer.

Hatesphere


Vi begynder med Hatesphere anno 2005. De udgav 'The Sickness Within' i efteråret 2005 og det var en bragende succes. Er Copenhell ikke ved at have størrelsen til at kunne orkestrere den slags re-unions, hvor den tidligere forsanger Jacob Bredahl, bassist Mikael Ehlert Hansen og resten af Hatesphere fra dengang laver sådan en one-off, hvor de fejrer en vigtig udgivelse i dansk metalhistorie?

Læs alt om bandet her.
Læs vores metaldiktator om 'The Sickness Within' her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Mnemic

Til sommer er det 25 år siden det ikoniske Aalborg-band blev dannet – Det er en glimrende grund til at få bandet tilbage på scenen, tilbage på Copenhell (de spillede på den første udgave af Copenhell i 2010), så vi kan få et genhør med en af Danmarks spydspidser i start 00’erne. Hvem kan takke nej til en omgang industrialinspireret groove-metal? Fem plader blev det samlet set til, alle udgivet via Nuclear Blast, hvor specielt ‘The Audio Injected Soul’ står som et stærkt og mindeværdigt lyt. 

De åbnede Orange Scene på Roskilde Festival i 2004, men desværre blev førnævnte plade den sidste med forsanger Michael Bøgballe. Her knap 20 år senere blev de dog genforenet for en aften backstage til Aalborg Metal Festival. Det er muligt, de har holdt nogle fødselsdage i mellemtiden og Mnemic udtalte i 2014, at de lige ville tage en pause. Nogen, host, Jeppe, host, fra Copenhell burde måske ringe til Mnemic og sige, at nu er frikvarteret slut og næste time er på Hades om 7 måneder!

mnemic 2022

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Crocell

Aarhusiansk black’n’death-metal, der på de første plader var noget af det ypperste melodiske dødsmetal, man kunne opdrive i Danmark. Lyt til numre som ‘Winter is Coming’ og titelnummeret på deres anden plade ‘The Wretched Eidola’, og man behøver ikke vores svenske naboer for at få det melankolske vræl fra dybet. Her på Devilution har vi siden debutpladen i 2008 hyldet Crocell og det er uforklarligt, at de endnu ikke har gæstet Refshaleøen.

Med fem udmærkede plader og en dobbelt-EP i bagagen burde de være selvskrevet til Copenhell i 2023. Senest allierede de sig med Jacob Bredahl og Quentin Nicollet til “Baptized in Bullets/Funeral Bliss”, hvor man kan køre en sang derfra ovenfor. Crocell er et etableret navn i dansk dødsmetal og har allerede flere gange spillet på Aalborg Metal Festival, Royal Metal Fest, Heavy Agger, Metal Magic osv., og det er på tide, de også får krydset Copenhell af på deres CV. Eller rettere, at Copenhell får Crocell på deres!

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Vulvatorious


Copenhell er ikke stedet for fine nuancer og den indviklede lyrik. Det er en festival, der kræver slagkraft og stemning.
Og det er Vulvatorious i den grad leveringsdygtige i.

Med knap et år under bæltet og et meget overskueligt antal sange på repertoiret, kræver det naturligvis lidt af bandet, men allerede nu har Vulvatorious bevist adskillige gange, at de forstår at spille en stemning op. Derudover er bandet unge og upcoming og det samme er deres publikum. Copenhell har, på 13. år brug for at se både tilbage i tiden, som vi plejer, men i den grad også fremad. Hvis Vulvatorious formår at skrive en plade, ville festivalens lille scene være som skræddersyet til dem. Budskaberne skal også nok blive taget vel imod.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.

Dying Hydra


Det er muligvis varmt på Copenhell og regner aldrig – for den danske sommer er jo den bedste weekend på hele året. Dying Hydra minder os alle om at det snart igen vil blive mørkt og koldt og gråt, at naturen er ubarmhjertig og ikke bekymrer sig om vores små problemer. Dying Hydra opstod af askerne fra sludge-bandet Barricade, hvor inspirationen var sydstaternes fræsende afmagt. Nu er der så skruet ned for tempoet og godt op for tyngden, og temaet er naturens råhed. Det giver pondus til en midnatsmesse på Copenhell, en påmindelse om at nu er det snart slut og forude venter en småkold gåtur og en uendeligt lang kø til bussen.

Copenhell bliver nemt for meget med gøgl og spradebasse-musik, men Dying Hydra kan levere modgiften og trække os ned til jorden igen, måske også under. Deres debutalbum ‘Of Lowly Origin’ blev i 2021 hyldet her på siden med fem velfortjente sorte kvadrater, og en koncert på Copenhell falder helt naturligt for.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Temple of Scorn


Hvad sker der hvis man tager forsanger og trommeslager fra Horned Almighty, et par guitarister fra Baest og Invocator, bassisten fra Dawn of Demise og smider den i et øvelokale sammen? Den smoothie, der bliver af det smager af død og black og kan kaldes for Temple of Scorn. De tog en tur i studiet sidste år og smed deres første EP ‘Preliminary Mass’ på gaden i oktober måned 2021. I foråret debuterede de så på scenen med deres første koncert på dette års Royal Metal Fest. Om ikke lang tid står de på Aalborg Metal Festival. De rutinerede herrer kan noget og hvis Copenhell mangler et band på Gehenna eller Pandæmonium, så er Temple of Scorn nok ikke noget dårligt bud på en dødsfest til publikum.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

(0)


(0) var for nogle år siden på alles læber som det nye sort. Deres debut ramte ned i noget, som mange ikke vidste, de manglede og der var vind i sejlene på bandet fra Roskilde. Og så kom corona med alle dens nedlukninger og konsekvenser for de små bands. Og det er ikke meget vi har hørt til (0) på de danske breddegrader den seneste tid. Men det har de i udlandet, og (0) har spillet på flere festivaler i Europa hen over sommeren, og dermed bevist, at de sagtens kan spille på en festival – også når scenen er udendørs.

(0) kan tilføre det klassiske heavy metal-program et frisk pust af noget nyt og anderledes – noget som publikum ikke ofte præsenteres for. (0) har endvidere den kvalitet, at de har stort fokus på visuals, og vi mener, at skovscenen Gehenna vil egne sig fremragende som bagtæppe til (0)’s doomede, eksperimentelle og dybe mørke af et musikalsk univers. Og de er endda ved at skrive nyt materiale, så med lidt held, er det er også et albumaktuelt band, når sommeren og solskinnet nærmer sig.

Læs alt om bandet her.

Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmendelse her.

Offermose



Når nu Copenhell alligevel gør meget ud af at være en festival, der favner bredere end metal, kunne man så ikke tage og booke det førende danske dungeon synth/kraut-band Offermose? Dungeon synth-genren har oplevet en massiv renæssance i undergrunden i de senere år, og Anders Nydams projekt er et af de bedste navne i genren, der blander dungeon synthen med rituelle elementer og træk fra den tyske progressive rock, krautrocken, i dens dunkle synth-aftapning. Når nu man for en sjælden gangs skyld har et dansk projekt, der er i verdenseliten af en subgenre, ville en koncert mellem træerne være oplagt.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Of the Wand and the Moon


Det er i virkeligheden en undladelsessynd af de helt store, Copenhell har gjort ved ikke for længst at have booket Kim Larsens projekt Of the Wand and the Moon. Ligesom Offermose er i de verdenseliten inden for deres genre. Larsen begyndte med neofolk, og Of the Wand and the Moon er p.t. et af de største navne inden for den genre. Men han har også udvidet udtrykket med en mere cinematisk, bredspektret mørk rocklyd. Live er gruppen også blandt de bedste i Danmark og har ovenikøbet et nyt album ude. Og så Larsen endda metalbaggrund fra de unge år i Saturnus. Hvis glimrende rockbands som Lydsyn kan blive booket, så burde Of the Wand and the Moon også snildt kunne passe ind.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Hanging the Nihilist


Yes, yes, vi har allerede fået Cabal, så er det egentlig brug for mere blackened deathcore? Naturligvis er der det. Især fordi Hanging the Nihilist byder på en unik mulighed. Deres debut-plade 'Prophetic Blaphemy' (2021) er nemlig bygget på en selvkreeret fantasy-novelle i bedste Game of Thrones-stil og en henkastet reference til den politiske udvikling i USA. Så hvorfor ikke kombinere det musikalske og novellen i en art spoken-work fremførelse af novellens 10 kapitler, kombineret med livefremførelse af numrene? Det er en simpel og elegangt måde, at give festivalens gæster noget anderledes og mere end blot endnu en omgang tonsetung tømmermændsdans kl. 13-14 stykker, hvor de danske bands nu engang har det med at holde hof.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Dysgnostic


Bandet vi tidligere kendte som Defilementory og som i 2014 debuterede med det mesterlige album ‘The Dismal Ascension’ har skiftet ham. Fra den brutale tekniske død vi kendte bandet for i de tidlige år, til en mørk og dissonant servering af kaos, fortvivlelse og bestialsk desperation.

Med kontrakt med ‘Transcending Obscurity Records’ og nyt album til november er der lagt op til et godt nyt år for Dysgnostic og Copenhell burde være selvskrevet og en delikat godbid til dem af folket der kan lide deres metal med bid, teknisk snilde og rå forbitrelse. En aquired taste, der ikke please eller lefler ofor laveste fællesnævner, men en dansk delikatesse der meget sagtens kunne levere spark i brystet og ringen for ørerne en sen eftermiddag på Gehenna.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Crown The Beast


Efter et par års hvile er Crown The Beast tilbage i brutal topform med det groovy og netop udgivne album ‘Spawn of Tomorrow’. Et album perfekt afstemt til rigtig mange kolde fadøl på rigtig varme sommerdage i Refshaleøens støvbefængte moshpits. De ambitiøse fynboer har med succes varmet op for Cryptopsy, sprængt Richter-skalaen på Odense Metalfest og har rødder i As We Fight, Grimmthurs, Panofobia og Annominus.

Et oplagt bud på frisk dansk metal, der med sin hensynsløse blanding af groove- og melodød passer perfekt ind i energien og publikum på Copenhell.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.

Düreforsög



Godt nok har de tossede düreeksperimentalister ikke eksisteret i årevis. Netop derfor kunne det være et scoop for Copenhell at gøre en indsats for at genvække et band, der ikke skyede nogen midler for at træde ud fra normen. For ej at glemme, at gøre en indsats for at oplyse de nye generationer om, at den danske metalscene havde andet end døds-, nu metal- og grunge-inspirationer at trække på dengang i de sene 90'ere. Debuten 'Knee' var et bizart cirkus af grind, funk, mangeartede vokaler, bliktønder og tekster om dyr med underlige misdannelser på deres knæ. En kultklassiker, som også vandt dem en placering som åbner af Orange Scene i 1997, hvorefter bandet nedtonede det metalliske udtryk på den ligeledes glimrende, men mere varierede og dystre 'Exploring Beauty'. Flere plader, samt et soundtrack til en pornofilm (!), fulgte efter, men det er primært de første to udgivelser, der har overlevet tidens tand, og som har det naturlige appel for det søgende Copenhell-publikum. Skulle muligheden foreligge for at samle Düreforsög, som et minde om et charmerende forstyrret band, der turde være sig selv i en tid, hvor mange andre herhjemme emulerede samtidens tendenser, så kunne det meget vel blive en oplevelse af de helt særlige, i tråd med da de fx scorede den absolut sidste koncert nogensinde med The Psyke Project tilbage i 2019.

Steel Inferno


Det er få bands forundt at have sejheden til at bære nittebælte, ærmeløse t-shirts og turde spille den klassisk heavy metal, men Steel Infernos tredje og spritnye album beviser, at lige netop denne kvintet mestrer alle tre dele. Det er hastige riffs, skinger vokal, træfsikre omkvæd og masser af guitarsoloer og ditto harmonier, sådan som det var på mode at spille det i starten af 80'erne (og som de virkeligt seje vil sige, at det har været lige siden). Og hvornår har et dansk band spillet sådan noget på Copenhell – ja, cirka aldrig, så nu er tiden kommet, hvis festivalen vil være sig selv bekendt.

Menu