Starten på åbningsnummeret på ’A Place for Ash’ giver en kuldegysninger, men ikke af fryd, eller fordi man allerede er rørt.
Med ’Hudangst’ får Hersker sat sig på landkortet med smadret black metal, der synges på dansk og har måske årets bedste titel på en plade.
Mens Amager Bio bød på black for de bredere masser var vi en mindre skare i nabohuset, som søgte mod sortmetallens yderkroge med blandet succes fra Grift og Panopticon.
Franske Non Serviam blander black metal, cybergrind, industrial, gabber og meget andet på (endnu) en eksperimenterende perle.
NRK har med 'Helvete' lavet en virkelig grundig, nøgtern og følelsesladet dokumentar om dengang, black metal og Mayhem blev grundlagt i Norge. Hermed anbefalet.
Watain var hovedrystende booket på sted, hvor ild er forbudt. Alligevel var svenskerne bedst på en lang aften, hvor også Abbath sejrede med gamle Immortal-numre.
Uropførelsen af Orms black metal epos 'Intet • Altet', der strakte sig over halvanden time var en enorm oplevelse. En oplevelse, der kun blev bedre af Offernats opvarmning, der blandede lidt flere elementer.
Dramaet er skruet op og udtrykket fintune på Gaereas seneste udspil, der alene i ambitionsniveau er alt andet end det fatamorgana, det titulært udgiver sig for at være.
Tyske Kanonenfieber bombede 1000Fryd tilbage til skyttegravene i Verdun og Somme, da de gav en sublim opvisning i black metal.
Behemoth har med deres 12. plade begået en tilforladelig og nærmest ligegyldig plade. Men populariteten er alligevel kæmpestor. Underlig udvikling.
De maskerede black metal-jazzister bød på en visuelt tilfredsstillende koncert, men først skulle mørket tage os på ordet sammen med Morild.
Aveilut er hebræisk og betyder sorg, og det enorme tomrum, døden efterlader sig, føles ekstremt nærværende på en overvældende, og overvældende god, plade.
Blackbraids debut er overlegen, storladen, skøn og velspillet black metal, der bringer mere med sig fra Adirondackbjergene, end vi overhovedet kunne forvente.
Med vanligt overskud kunne Auðn levere en mere end godkendt koncert på Wacken, hvor masser af guitar og passioneret vokal gjorde udslaget.
Lamentari indtog Wacken Open Air i stegende hede, og trods kun 20 minutters spilletid fik de overbevist juryen om, at de var blandt de bedste i år!
Wiegedoods fjerde album er en modig magtdemonstration, som får hårene i nakken til at rejse sig af både misantropisk afsky og begejstring
Efter 11 lange år er Negative Plane endelig tilbage med et album, der på én og samme tid er råt og primitivt, fængende og progressivt. Og et hovedværk i nyere black metal.
Canadiske Panzerfaust har lagt stilen en smule om, og resultatet er en iltfattig atmosfære, der kvæler alle forsøg på engagement.
Ashenspire bombarderer sanserne med grå depression og glimtvise melodiske håb i et utroligt vedkommende og gribende værk.
Vores første koncert på årets udgave af Metal Magic var knap så stærk, som vi havde håbet på – men trods alt en ridderlig øjenåbner fra det seneste, danske skud fra den sorte undergrund.