Roskilde Festival trak i håndbremsen og satte en stopper for verdens mest uskyldige fest – en overreaktion af dimensioner.
Den herligt småbizarre kvartet Violent Magic Orchestra kunne noget særligt i Gloria.
The HIRS Collective var kaotisk. Mest på den fede måde. Men deres antics og ironiske selvdistance blev for meget i en koncert, der fik Mr. Bungle til at minde om Volbeat.
Efter en smårodet start fik Prison Religion stortrommebombet os, der stod rundt om bokseringsgulvscenen på Avalon, på plads.
Heilung er en velsmurt, dyrisk maskine, hvis hedenske gesamtkunstwerk man både må lade sig hengive til og imponere af.
Taqbir havde taget turen fra Marokko for at dosere Roskilde med aktivitistisk punk. Publikum var max med, det var medrivende, og budskabet vigtigt – men ingen banebrydende musikalsk oplevelse.
Better Lovers var ikke blide elskere, da de sparkede Roskildes hoveddage i gang på Gaia.
Der var hverken mangel på energi eller ihærdighed, da Users forsøgte at lægge Eos ned. Men det lykkedes bare ikke rigtig … mener den punkskeptiske anmelder.
Aalborgensiske Omsorg leverede en stærk og velspillet koncert på Roskilde Festival på Gaia, og omvendte en skeptiker.
Med formidable sange og powerperformance fortsatte Vulvatorious deres triumftog til Roskilde Festival.
802 var lutter gode vibes, men der manglede noget slagkraft – og koncerten på Gaia virkede derfor mest af alt forceret og forvirrende
Syl leflede ikke for nogen under deres kompromisløse fredsdemonstration på Roskildes anden opvarmningsdag.
Dragen Katlas ild var aldeles ufarlig.Til gengæld var den kærlig og orange som bare Satan.
De københavnske hardcore/crossover-rødder i Rot Away regnede ikke væk, men den støvsky, som publikum skulle have rejst i moshpitten endte som pligtskyldige circlepit-tramp på den våde plads.
Anmelderen havde en god første date med Siamese og måtte endnu engang erkende, at med fordomme kommer man ikke ret langt.
At booke situationsfornærmelse til Roskilde festival var udtryk for rigtig god situationsfornemmelse.
Deaf Club brugte Gloria til det, scenen er bedst til: Cirkelspark og rå punk. Desværre fik de ikke så meget tid, som vi kunne have ønsket os.
Det er altid godt nyt, når Perturbator er på plakaten – eller sådan var det i hvert fald engang. Men synthwave-kongen fra Frankrig evnede ikke at forny sig i containerhavnen på Roskilde og vi gik hjem lidt uforløste.
Da først Wu-Lu erkendte, at Blur havde vundet, gik koncerten i overdrive i en genre-agnostisk dansefest på Gaia.
Backxwash fik den utaknemmelige opgave at spille under både Blur og Rosalia, men gjorde det vedkommende og nærværende for dem, der var kommet for at se hendes harske rap.




