’War Music’ er umiskendeligt Refused og trækker på både bandets egne og punkbevægelsens mest succesfulde virkemidler uden at slå større brød op end nødvendigt.
Som med så meget af Venoms materiale gennem tiden bestemmer riffet, om musikken er spændende eller ej. Signaturlyden er på plads på den 15. fuldlængdeudgivelse under navnet Venom.
Amaranthe gentager sig selv igen og igen på 'Helix'. Det er en trættende omgang.
Ghost har undergået store forandringer internt i bandet, men Tobias Forges spøgelsesprojekt lyder, som det plejer, og tager med 'Prequelle' et skridt mod stadionrock.
Det tager Godsmack lidt under seks minutter at bevise, hvorfor de er et af de mere sejlivede amerikanske hard rock/heavy-bands.
Forsoningen mellem det dansable og det kantede er blevet skarpere, og opgraderingen fra sekstet til oktet gør Diablo Swing Orchestra til en mere spraglet størrelse end nogensinde før.
Airbourne er i den grad blevet beskyldt for bare at være et AC/DC-ripoff. Det vil garanteret også være tilfældet med det nye album ’Breakin’ Outta Hell’. Men helt skidt er det nu ikke.
En superproducer. Et internationalt label i ryggen. Ambitionerne om et gennembrud i udlandet fejler intet, men det er svært at forestille sig, at Helhorse kommer til at indfri dem med deres tredje plade, der skuffer med mangel på mindeværdige sange.
Filter er tilbage efter fire års pause. Med fornyet blod og et brag af en udgivelse. En plade, der sender associationer til bandets første udgivelser, kombineret med en opdateret, nutidig, tung og industriel produktion.
Norske Shining tæver stadig saxofonen fra tid til anden, men overordnet er det nye album album fyldt med så mange hooks, at den hamrer det lettere tilgængelige udtryk fra 'One One One' et skridt videre. Et mainstream-gennembrud burde være i sigte.
Med 'Prime' begår nordjyderne ikke kun fuldbyrdet hybris, men også musikalsk selvmord. På bandets tredje udspil findes der ikke mere originalitet, end der findes hund i hundekiks.
"We blast metal, no hip hop or funk, demons from hell, long haired punks!" Sådan! Efter 35 år er Venom stadig mere metal end de fleste. Deres nye plade er den optimale metalrus!
Amaranthe går dancepop-amok på bandets tredje album.
Godsmacks seneste udgivelse er en for lang ekskursion ned ad et spor, der længe har været en blind vej.
Children of Bodom har samlet de seneste 15 års bedste numre og udsendt en opsamling. Var det virkelig nødvendigt?
Efter Killing Jokes overbevisende optræden på Roskilde sidste år, var der god grund til at se frem til gruppens koncert på årets Roadburn, men koncerten faldt desværre fuldstændig til jorden sammen med et højtalertårn.
For en dansker klinger selve bandnavnet Soen måske lidt skidt, men bandets Tool-lydende debutalbum burde klinge fint, uanset hvor i verden, man måtte komme fra.
Femte album fra Swallow the Sun byder på et album, som bestemt ikke vil lade sig nøje med at holde sig stædigt til ét udtryk.
Killing Joke leverede en velspillet og meget kropslig og fysisk koncert til trods for et utrolig sløvt publikumfremmøde.
Finske Children of Bodoms melodiske hybriddødsmetal ramte så præcist i skrævet at fadøllen skvulpede over.