Showmanden Abbath leverede sent fredag aften en hårdtslående metalkakofoni, hvor det lykkedes ham at få det primitive og det pøllede løftet op til avancerede højder.
Debutalbummet fra dette superband formår at bringe mange genrer sammen og smelte det sammen til et nyt og stilskabende hele.
Scorpion Child har med deres selvbetitlede debutalbum udgivet årets hidtil bedste hard rock-album.
Critical Mass var aftenens første indslag, og deres progressive indgangsvinkel havde svært ved at nå ud over scenekanten.
Genforenet med trommeslager Tim Alexander har Primus kastet sig over musikken fra 1971-kultfilmen, 'Willy Wonka & The Chocolate Factory'. Les Claypool & co., der i anledningen er udvidet til kvintet med The Fungi Ensemble, fremhæver hér scorens dunkle side.
Det britiske sub-selskab hos Rise Above Relics har fornylig smidt et par obskure acid-folk-rockende udgivelser på gaden fra de tidlige 70'ere, og begge plader er små kick-ass must-haves for enhver retrodyrker.
De norske kultrockere gav en 2,5 timers lang og veloplagt koncert på Loppens skrå brædder. Man tvivler stærkt på, om det er muligt for trioen at give en dårlig koncert.
Decapitated kørte for meget på rutinen på Hades. Forsangeren var bedre til at kommunikere til publikum med sine hænder end med stemmen, og det var en skam.
Behemoths andet besøg på Copenhell blev ikke helt så ondt som første gang, selvom den teatralske black/death metal antydede, at polakkerne med succes kan forvandle ekstrem metal til stadionrock.
Aphyxion er ovre konfirmationsalderen og ved at finde deres plads på hylden.
Misfits mestrer stadig at lave små catchy sange, men finessen er ikke længere tilstede, og vokalen fra bassist Jerry Only står ikke mål med bandets tidligere frontmænd.
'Lone Wolves' er fuldlængde-opfølgeren til My City Burnings succesfulde demo-EP, der sikrede dem shows som opvarmning for bands som Pro-Pain, Hatebreed og Machine Head.
På papieret lagde Betty Nansen Teatret og Konvent op til en komplet anderledes koncertoplavelse med kostumer og blod. I stedet blev publikum spist af med en 55 minutters temmelig ordinær koncert.
Lyriel er en herlig symbiose af metal, folk, goth og pop, der fungerer fint på den korte bane. Om bandet kan holde kadencen på længere sigt er måske tvivlsomt, men det må tiden vise.
Ecstatic Vision leverede klassisk psych for et søndagsbegejstret Afterburner-publikum.
Søndagsarrangementet med Between the Buried and Me forløb ganske på rutinen for hovednavnet, men det er altid kærkomment at runde ugen af med en omgang hegn.
