Hvordan kunne de overhovedet tænke, at det her var en god idé? Eller bare sejt? I en ny serie går Devilution tæt på det vigtigste for ethvert metalband: looket. Vi skal med andre ord se på bandbilleder, og det bliver totalt cringe.
Unsane lød altid som en slåskamp midt i et biluheld. Human Impact med medlemmer fra Unsane, Cop Shoot Cop og Swans føjer flere nuancer til noiserocken, men ender alligevel med at stå tilbage med knojern og et flækket øjenbryn.
Der bliver begået vederstyggeligheder mod rockens ånd i disse år, mener veteranerne Johanna Sadonis fra The Oath og Nicke Andersson fra Entombed, der ikke er blege for at nævne navne. I det pladeaktuelle band Lucifer dyrker de Satan og den okkulte 70’er-rock.
Som med ens forældre er det bedste, man kan gøre sig forhåbninger om fra gamle metalbands, at de ikke decideret blamerer sig.
Amen var en døgnflue, der skulle have været meget større, end den fik lov at blive. Bandet er i dag stort set glemt, men to fantastiske plader og en lige så god koncert står stadig klart for vores skribent 20 år senere.
En smuk og melankolsk kakofoni af atmosfærisk black metal, ambient, dubstep og rave fra Baku, Aserbajdsjan.
Det sidste i verden, Tvivler ville være, var et far-band. Men hvad betyder det at forpligte sig til punkrock, når man ikke længere er 25? Vi taler med dem forud for albumdebuten i næste uge.
Mørke skygger kaster sig over vort land. Basale frihedsrettigheder er under pres, og almenvældets løftede øjenbryn har taget form af ... fællessang? Som en særlig service bringer vi hermed fem forslag til fællessange om friheden, der er blevet os berøvet.
Retrorockerne i Lucifer udvider deres oeuvre med den klassisk betitlede ‘III’ og øser pulpfetich, rockerriffs og 70’er-stemning ud over os.
Vores nu-metal-connaisseur glemmer sent den dag, han mødte verdens sejeste forsanger. Det minde har en helt specielt plads der, hvor man bliver rigtig glad. Resten af koncerten var også helt fin.
Valget stod mellem Morbid Angel i Esbjerg eller Death i Aarhus. Chuck Schuldiner vandt over David Vincent den aften, og det var heldigt nok for skribenten.
I denne coronaramte tid har vi lånt skyggernes kniv og sendt en skribent til et fjerntliggende steampunk-univers for at tage temperaturen på koncertkulturen der.
Der var engang, hvor Iron Maiden reddede heavy metal – for vores skribent Anders Molin var det i 1999 i Sverige.
Et kort øjeblik i musikhistorien var Ramones åbenbart et band, man trak ind som reserve, når døgnfluerne aflyste. I anledning af karantænen og koncertaflysningerne mindes Devilution de koncerter, der betød noget særligt.
Coronavirussen er over os, og landet er lukket. Alle skal blive hjemme og undgå kontakt i så vid udstrækning som muligt. Det tager både spillesteder og bands alvorligt, og cirka alle koncerter er aflyst. Derfor skriver vi naturligvis heller ikke om ugens koncerter, men om ugens udgivelser.
Amerikanske Code Orange fortsætter med at udfordre dig, mig og sig selv på bandets fjerde album, hvis avantgarde-hardcore udvikler sig i adskillige mulige og umulige retninger.
Københavns undergrund åbner sig for Shamashs sortsværtede dødsmetal som Det Røde Hav for israelitterne.
Som efterbyrden fra den smukke fødsel, der var 'Ir', kommer 'Mit Blod', der som Orm selv har et hæderligt bundniveau, men heller ikke hæver sig meget over det.
Tungere, dybere, mørkere. Alkymist graver sig dybere ned i sindets åbne sår med 'Draugr', singleforløberen for bandets andet album, 'Sanctuary'.
Krigsguden var en smut i Basement og se Memoriam og Discipel.