Mike Tramp er efterhånden blevet helt transformeret til P5- og 'Hithouse'-materiale. Det er i den grad forkert og spild af potentiale.

‘Splitmind’ byder på masser af energi, nerve og lyst til at spille. En fin debut, der dog efterlader plads til forbedring.

Anthrax var i mere end fin form, da de leverede hele ’Among the Living’ i Amager Bio, men et tamt andetsæt lagde en dæmper på oplevelsen. Det Copenhell-aktuelle supportband The Raven Age imponerede dog slet ikke.

Carter og Klapperslangerne sprøjter ikke med den ondeste og farligste gift på det seneste udspil. Til gengæld favner den næsten radiovenlige produktion bredt, og ’Modern Ruin’ har potentiale til at nå bredt ud.

Den progressive dødsgigant Gojira viste igen overlegenhed, denne gang torsdag aften i Store Vega.

Det lugter af kulturel appropriering, når to avantgarde-komponister laver et dronemetallisk værk, men selve udførelsen er der intet at udsætte på.

I et bestandigt farvand af nye bands, der vælger at spille retrorock, skiller Spidergawd sig ud. Det norske firkløver sætter muskler over nostalgi og har igen succes med det.

Franske Svart Crowns fjerde udspil er dystert, dunkelt, tungt, massivt samt imponerende afvekslende og tager gerne afstikkere fra fundamentet bygget op af dødsmetal og stemningsfulde blackede passager.

Det så godt ud på papiret, men virkeligheden var en anden. Chevelle nåede aldrig ud til publikum, Disturbed blev trukket ned af David Draimans uinteresserede sceneoptræden, og Avenged Sevenfold havde, med undtagelse af M. Shadows, en kollektiv offday. 

Med det nye livealbum fra pomp rock-veteranerne Asia er der sagt et værdigt farvel til bandstifter, sanger og bassist John Wetton, der døde 31. januar.

Danmark er med Theory fra Aarhus blevet beriget med endnu et superdygtigt progmetal-band. Første albumudspil varsler en stor karriere for bandet.

Frankie Palmeri har samlet et stærkt tæskehold til Emmures 7. studiealbum. Desværre lever ‘Look at Yourself’ slet ikke op til de forventninger, den nye konstellation skaber.

Der var lagt op til fest – og fest blev der. Men det var på grund af alt andet end musikken, da Trivium indtog Vega sammen med engelske Shvpes og Sikth.

Den klassiske crossover bliver dyrket så rent i Municipal Waste-sideprojektet, at man får lyst til at stjæle sin fars øl og hænge ud i skolegården sammen med vennerne igen.

Sexede damer er sexede, og rockmusik er stiv pik. Med det credo er det forstemmende, så usexet en plade ‘Wild Cat’ er.

Når kendte musikere går sammen på tværs af gamle bands, bliver det sjældent særligt spændende. Det laver Gone Is Gone om på med 'Echolocation'.

Lecherous Gaze leverer ni solide skæringer på deres tredje album. Stilen er forløsende og ligetil, men ikke uden udvikling. Skråt multivitaminerne, 'One Fifteen' er en bedre kur mod dit grå vintersind.

Devin Townsend var lidt bange for aarhusianerne og lidt syg, og teknikken drillede også. Men det blev alligevel en forrygende aften med canadieren på Voxhall.

Suicide Silence følger i Whitechapels fodspor og søger udviklingen væk fra deathcoren. Det lykkes ganske effektivt, desværre er det noget af det eneste, der rigtig lykkes på amerikanernes fjerde udspil.

Københavnske KforKills debutalbum har en stærk international lyd, men lider under manglen på variation numrene imellem.

Overkill har netop udgivet deres attende album. Det kan bandet sagtens være bekendt.

Meshuggah var hverken mere eller mindre, end hvad man kunne forvente af dem live, da de torsdag aften gav koncert i Malmø. Det blev en opvisning i præcision, selvsikkerhed og kontrol.

På andet album fortsætter de texanske revivalister i Power Trip, hvor debuten slap. Der er intet nyt at hente i deres huggende crossover, men til gengæld eksekveres det hele med en bøddels skarpe og nådesløse præcision.

Russian Circles kom, så og spillede sig sikkert igennem en sætliste med en aggressiv storladenhed, der er få forundt, men som også i længden lagde en dæmper på showet.

På deres debutplade gør Bathsheba næsten doom metal interessant igen. ’Servus’ er ikke nogen stor plade, men en række alternative genre-påfund gør den mere end lytteværdig.