Necros Christos har ikke helt evnerne til at begå sig i en svær genre, men enkelte dele fungerer overraskende godt.
Vanir spiller lystigt på danernes mytologi og kunne have undgået en Fimbulvinterens kulde i denne anmeldersaga med mere metal og mindre pusten i udhulede knogler.
Inspirationskilderne er tydelige hos SIC, men det skæmmer eller skræmmer absolut ikke.
Indian er både skramlede, ramponerede og gennemtænkt, men også uden det sidste bid på deres tredje skive.
Tyske Lyriel kan skrue smukke og idylliske sange sammen uden problemer, men de kan ikke gøre dem rigtigt interessante.
Udo er muligvis legendarisk, men nyeste single viser, at han langtfra er fejlfri.
Bloodiest spiller sig langsomt, tålmodigt, men også for sikkert og afslappet gennem debuten.
Knap to år er passeret siden Mastodon udgav den fænomenale skive 'Crack the Skye', men niveauet på 'Live at the Aragon' lover ekstremt godt for næste studieprodukt.
Devin Townsend havde medbragt både idioti, rumvæsener og genialiteter til tirsdagens koncert på The Rock i København.
Multigeniet Devin Townsend beærede i ugens løb vort uværdige land med sit besøg, og selv om guden allernådigst beærede sine fans med et skarpt udvalg af smukke hymner, drømte utaknemmelige tilbedere som anmelder Anders Molin om mere. Blandt andet:
Supercharger skruer ned for vildskaben på andet album, og det er heldigvis ikke noget ringe træk.
Engelske Tesseract tager sig god tid på denne skive, men belønningen falder også prompte.
Japan er truet af kontinentalpladernes luner i disse dage, og mens Anders Molin håber på det bedste for de små rare mennesker i kejserens land, minder han om ø-rigets vigtighed for heavy metal.
Brasilianske Facinora har ikke ret holdbart ud over en portion raseri og charmerende dårlig lyd.
Darkest Hour kører i princippet på genremæssig autopilot, men forstår dog at tilføje det nødvendige ekstra.
Det er udelukkende en teaser, men Risings lille single lover utroligt godt for skive, der skulle komme i efteråret 2011.
Debutpladen fra hjemlige Trusted Few lover faktisk ret godt, selvom den har sine problemer med musikere, der vil i mange flere retninger på samme tid.
To hestebands gæstede lørdag aften de københavnske spillesteder, og fotograf Dinesen såvel som skribent Molin ved godt, hvilken ganger pengene skal sættes på, når kapløbet gælder titlen som det mest potente og mandige band
Mens opvarmingen Doublestorm ikke gjorde det store væsen af sig, smadrede Helhorse al modstand og viste sig klar til at pladedebutere.
Frisk som en førstegangsudgivelse skal være det, og samtidigt kompetent, kan man kort beskrive det, når Essence mister sin fuldlængdemødom.