Forum Black Box var skueplads for Heilungs elektriske vikingerave og det imponerede trods et publikum, der var mere optaget af sig selv.
Efterårsferien er endelig omme, og vi kan ryste minderne om alt for velbesøgte forlystelsesparker af os i selskab med en omgang tung musik.
Kun to dage efter første omgang bands er Copenhell klar igen. Denne gang byder de på Sick of it All, Napalm Death, Møl, Green Lung, Harm’s Way og mange flere.
Starten på åbningsnummeret på ’A Place for Ash’ giver en kuldegysninger, men ikke af fryd, eller fordi man allerede er rørt.
Orm giver sin midgårdsartsfælle kamp til stregen hvad angår længde på et monstrøst, modigt og vildtvoksende dobbeltalbum, hvor bandet tager livtag med døden, men også med livet og skabelsen.
Efterårets mørkes komme kan sætte en i et lidt tungt humør, hvor Alestorm måske ikke er mest oplagt. Måske er det tid til at afsøge smagens randområder og tænke ud af genreboksen.
Der er intet kalas som et Diamanda-kalas, for et Diamanda-kalas holder aldrig op. Med at vise dig menneskehedens værste stunder.
Putrescine er aktuelle med hele to splitudgivelser, som vi anmelder i nærværende spalter. Denne her er med Kosmogyr, og de to bands klæder hinanden rigtig godt.
Københavnske Offernat imponerer med et højt ambitionsniveau og insisteren på at finde sit eget udtryk i sprækkerne mellem genrerne. Tak for det!
Efteråret er for alvor i gang, og det betyder masser af livemusik på spillestederne, og festivalerne er også rykket indenfor. Og så har Nergal skrevet noget musik mod naturen.
De maskerede black metal-jazzister bød på en visuelt tilfredsstillende koncert, men først skulle mørket tage os på ordet sammen med Morild.
Hexis’ tredje fuldlængde-udgivelse er, som altid med bandets ekstremt voldsomme blanding af hardcore, black, industrial, grind, sludge, post-metal og andre ibenholtfarvede sager, en brutal oplevelse, men hov, hvad var det?
Aveilut er hebræisk og betyder sorg, og det enorme tomrum, døden efterlader sig, føles ekstremt nærværende på en overvældende, og overvældende god, plade.
Slutspilkapitalismen tages under grundig og ukærlig behandling på den maskeklædte New York-trios femte album. Og panderne inden under maskerne er lige så høje som gruppens ambitioner.
SVIN introducerer sig selv på deres syvende og hidtil mest elektroniske album. Lidt sent at præsentere sig selv, men den danske noise/jazzrock-trio er jo heller ikke kendt for at være musikalske Emma Gad-typer.
Torsdagen på Roskilde blev en forholdsvis metalfattig affære, men lyspunkterne var meget klare, og især en oplevelse blev skelsættende.
Roskilde Festivals nye scene, Platform, dannede rammen om den australske duo Divide & Dissolves charmerende og rørende woke, men delvise blindgyde af en koncert.
En sen nattetime på Pavillon burde være den ideelle setting for et band som post-industrial/noise-trioen Kollaps, men ironisk nok faldt deres koncert sammen.
Modige Gggolddd delte ud af sit inderste på Gloria med en skøn blanding af bekendelsessang, gotisk guitar og elektroniske nyrestød til følelsesapparatet.
I en bedre verden ville John Cxnnor have spillet på Orange, men Gloria dannede en perfekt ramme om en sublim oplevelse.
