I anledning af vort navneskift disker redaktøren her op med en Top 5 (i vilkårlig rækkefølge) over Devilution-relateret MÆDL.
Denne magtdemonstration fra Daath bringer forhåbentlig bandet op fra undergrunden.
Dagen startede lige på den lidt bekymrende side, da Volbeats turnébus med bandcrewet skred ud nord for Trondheim. Men alle kom velholdte til det forlængst udsolgte Studentersamfunnet i Trondheims sentrum, som samtidig var starten på Volbeats norske turnédel.
Svenske The Crowns krone på værket er nok udgivet for ca. 10 år siden, men derfor er det alligevel fedt at have bandet tilbage, og comeback-skiven efter seks års fravær er en pænt solid udgivelse.
Dream Theaters frontmand James LaBrie træder mestendels ved siden af med et Göteborg-metallisk soloudspil.
Det burde være så godt med en baggrund i Sentenced og Poisonblack og så med den specielle stemme fra Fall of The Leafe - men, nej: resultatet er kedeligt.
Pain of Salvation ved, at de er svære at sætte i bås og for at markere dette, havde bandet valgt at spille uden support i lørdagens show på The Rock.
Der er kompetente musikalske momenter på den første plade med Spiritual Beggars i fem år, men alt i alt er det hele desværre samtidig ret intetsigende.
Det er både godt og skidt, at Iron Maiden på 'The Final Frontier' leverer karrierens musikalsk mest brede og varierede album.
Hovedindtrykket er den store bredde på den nye med Maiden. 'The Final Frontier' varer 76 minutter og leverer nogle gedigne overraskelser undervejs. Men – og det er den gode nyhed: Iron Maiden er og forbliver Iron Maiden. Vi har smuglyttet.
Devil Sold His Soul seneste album trækker fine referencer til et atmosfærisk Psyke Project mixet med det bedste fra Cult of Luna og Sólstafir.
Endelig er Marc Grewe, oprindeligt fra Morgoth, tilbage med sine syge growls. De kan høres på all-star bandet Insidious Diseases debut.
Det var planlagt at skulle være mørkere og tungere, men In This Moment får også flirtet lidt med det flødepoppede og hysteriske på bandets tredje aktuelle album.
Med overskud og spilleglæde lagde det for en stund gendannede Dizzy Mizz Lizzy Orange ned.
Sick of It All kom stærkt igen efter en lidt sløv start.
Lange lydklip skæmmer en ellers yderst veloplagt og velfungerende plade fra Iced Earth-leder Jon Schaffer.
Witchery er næsten en "who's who" i svensk metal, da hobby-bandets medlemmer er kendt fra en række andre topnavne. Fire år er der gået siden sidst, men nu er album nr. fem på gaden.
Det er nogle lidt andre store navne, som spanske Angelus Apatrida har hældt i sin "The Big Four", der udgør inspirationskilderne til bandets glimrende 80'er thrashede 3. album.
High on Fire leverede - som altid - den tungmetalliske vare. Men desværre heller ikke så meget mere end bare dét.
Højt teknisk niveau og god musik med få fodfejl. Nevermore leverer varen, men ikke så vulkaner går i udbrud.