De svenske thrashere fra Massdistraction debuterer med en solid og svingende metal-lussing, der dog mister styrken undervejs.
Italienske Infernal Poetry får noget godt ud af at blande dødsmetal og grind med lidt thrash i en solid lyd, der låner af moderne metal som Lamb of God.
Oslo Ess taber pusten imponerende og skamfuldt hurtigt, og groft sagt formår de at gå fra fantastiske til fesne på 2 minutter.
Trelldoms anden skive ’Til Et Annet…’ er blevet genudgivet og tager én tilbage til dengang, black metal var seriøst, autentisk og ondt!
As I Lay Dyings 6. album udløser en fornemmelse af, at det ikke er en af de kommende store albumklassikere man lytter til.
Andet album fra Skálmöld er ude nu, og den rimeligt stærke sangskrivning bliver desværre ikke fuldt op af en helt matchende produktion, hvilket gør at albummet ikke peaker tilstrækkeligt.
Græske Satan’s Wrath hylder Satan og 80’er-thrash på deres debutskive, som enhver fan af blandingens elementer bør tjekke ud.
Nidingr fra Norge er heldigvis meget andet end blot en imponerende liste med diverse prominente norske black-grupper, når bandmedlemmernes andre meritter skrives på CV'et.
Danske Forcentury er ude med deres andet album, hvor der igen leveres power metal af den europæiske slags iblandet lidt progressive tendenser for den gode smags skyld. Der er dog visse smagsindtryk, som ikke falder helt heldigt ud.
Efter 'Martyre' gik der seks år før Saturnus kom med nyt. Nu er der igen gået seks år, men denne gang har ventetiden umiddelbart været brugt bedre for 'Saturn in Ascension' er stærk som bandets første par skiver.
Grundet redaktionens lidt for nære forhold til Electric Hellride, har vi i denne uge engageret en moderat erfaren rockskribent fra et større dagblad. Hans opgave er at dele øretæver ud.
Finsterforst spiller folk metal, der kunne være underlægningsmusik til en eventyrfilm.
Vi har tidligere i år anmeldt en Dunderbeist-skive, men nu er der allerede nyt fra nordmændene, der endnu engang begejstrer.
Der er gået nogle år siden Tiamat sidst var på banen, og i den periode har de pillet de få metalelementer, der trods alt var på forgængeren 'Amanethes', helt ud og fokuseret mere på stemning.
Neurosis har begået et solidt og befriende tålmodigt tiende album, der kræver nerver af stål.
A Life Once lost har været fem år undervejs med deres sjette album. Det har været ventetiden værd.
Orden Ogan er 4. aflevering i Devilutions serie af anmeldelser af aktuelle tyske metaludgivelser. På trods af det lidt underlige navn, er Orden Ogans musik en relativt let tilgængelig form for metal.
Franske Hell Militia spiller brutalt som ind i helvede og har skabt en af årets bedste udgivelser inden for black metallen.
Mob Rules er endnu et tysk band, der spiller power metal - surprise, surprise! Og så alligevel, for bandet har så sandelig inspirationer, som rækker ud over Tysklands grænser.
The Sword vender tilbage fra rummet med et album, der er skåret i en anden retning, men som også er skarpere end nogensinde.