Danske Pectora leverede en solid support, mens hovednavnet nok engang beviste, at de live er et af verdens fedeste thrash-bands.
Cattle Decapitation gav en opvisning i grindcore, hvor fokus stadig er på deres seneste plade. Wackens publikum nød hvert øjeblik, som var det deres sidste.
Wiegedoods fjerde album er en modig magtdemonstration, som får hårene i nakken til at rejse sig af både misantropisk afsky og begejstring
Efter 11 lange år er Negative Plane endelig tilbage med et album, der på én og samme tid er råt og primitivt, fængende og progressivt. Og et hovedværk i nyere black metal.
Kellermensch tager os ned under overfladen, der hvor alt gør rigtig ondt, men slipper os heldigvis løs med en følelse af, at det hele nok skal gå.
Ashenspire bombarderer sanserne med grå depression og glimtvise melodiske håb i et utroligt vedkommende og gribende værk.
Hvis ikke du omgående fik lyst til at kaste næven i luften, da Nifelheim endnu engang indtog Metal Magic Festivals hovedscene lørdag aften, så har du slet ikke nok læder i årerne.
På Lord Vigos femte album fortsættes de alt for store armbevægelser, og det resulterer igen i et charmerende overambitiøst udspil.
Pertubator og Johannes Persson har med ‘Final Light’ skabt en symbiose, der på fornem vis leverer et smukt og hudløst univers af lys samt mørke skyer.
Anmelder stortuder til rockkoncert, som hendes anmelderkolleger ikke forstår. Heldigvis var der en del i publikum, der helt forstod.
Et propfyldt Avalon kogte fuldstændig over, da IDLES beviste at post-punken lever i bedste velgående.
Modige Gggolddd delte ud af sit inderste på Gloria med en skøn blanding af bekendelsessang, gotisk guitar og elektroniske nyrestød til følelsesapparatet.
En træt anmelder, med meget lidt tilovers for punk, måtte bøje sig i støvet for en flok lortedrenge.
Med ‘Effigies of Obsolescence’ melder københavnske Chaotian sig ind i en elite som et band, der har noget at tilføje en ellers velforsynet dødsmetalgenre.
Det er en stor mundfuld fredag nat på Hades. Men Bersærk gjorde det og skabte den seje oplevelse til sent ud på natten.
Katla spyede sin dræbende ild udover et feststemt publikum
Orm fik æren af at lukke og slukke for dette års Copenhell, og det var det helt rigtige valg. Cirklen blev sluttet derude i skoven, hvor Orm fik det sidste ord.
Med en suverænt syngende King Diamond i spidsen var Mercyful Fates comeback på Copenhell en triumf i natten.
Mesterlig debut på dansk jord.
Livsbekræftende Baest buldrede sig ud over Helviti og Copenhell og leverede en kraftpræstation i en genre, der ellers normalt er forvist til de små scener. Men ikke denne gang!