I torsdags blev Triptykon offentliggjort til Copenhell. 14. april udkommer deres nye plade, og der er god grund til at glæde sig. Hypen holder! Vi bringer et kort smuglyt!
Massacre er mest kendt for debuten 'From Beyond' og har gennem tiden forsøgt sig med comeback nogle gange. Denne gang virker det mere stabilt, og titlen på 3. album er troværdig: 'Back from Beyond'.
Lacuna Coil gør det egentlig rigtig godt på bandets syvende album. Men der mangler lige de sange, der kunne gøre albummet rigtig vellykket.
Svenske Morbus Chron byder på anderledes og afvekslende dødsmetal, der trækker på masser af stærk historie fra hjemlandet uden på nogen måde at falde i en "oldschool for at være oldschool"-fælde
Hitniveauet fra forgængeren ’Omertá’ er ikke nået på dette album. Men standarden er alligevel høj, og Russell Allen og Mike Orlando er stærke omdrejningspunkter hele vejen igennem
Incura er ikke sådan at sætte i bås. Bandets musik spreder sig stort set over alle kendte genrer. Men det bliver det heldigvis ikke ringere af.
Butcher Babies fra Los Angeles har alt det, der skal til for at slå igennem i en ellers hensygnende metaltid. Her spås en succesfuld karriere.
Det nye album med Iced Earth er vellydende. Men bandet må godt gøre lidt mere ud af sangskrivningen næste gang.
Med 'In The Minds Of Evil' får Deicide rettet en kuldsejlet skude op og bringer os tilbage til en tid, hvor de var en sikker havn at placere forhåbningerne i.
Svenske Bombus kommer godt omkring i rockgenren og krydrer fornemt med metal og punk på en plade, der er varieret, rå og fokuseret uden at være fluekneppet.
Efter det storartede album 'Endless Procession of Souls' holder Grave kedlen i kog med en ep med både noget nyt, noget gammelt og noget lånt.
Watains første skive i tre år er ikke en skelsættende oplevelse inden for black metal, men svenskerne forstår at trække lytteren ind i et råt og ekstremt univers.
Dan Swanö har sammen med vennen Ragnar Widerberg skabt et værk under banneret Witherscape, der kæder Dans interesse for så forskellige ting som dødsmetal og symfonisk progrock sammen på fornem og interessant vis.
Apotheosis betydet ophøjet til gud. Det er måske lige en lige stor nok betegnelse om Firewinds nye livealbum. Men godt er det.
De lyder stadig som Dark Tranquillity, men tonen er blevet mere dunkel, tempoet langsommere, og så er sangskrivningen fandens fokuseret. Det 10. album viser absolut ingen metaltræthed.
Terror har udgivet et hardcorealbum, som er tungere end forgængeren, men ellers er meget af det samme - bare mindre originalt.
Originalen er hypet af få, men nu er albummet atter tilgængelig for alle, efter Century Media har smidt det temmelig ukendte band The Moanings første og eneste album på gaden.
Når nu der ikke kommer mere fra Dissections hånd, så er det jo rart, at der i gemmerne ligger et brugbart alternativ i Sacramentum, hvis fine debut genudgives på Century Media.
Century Media har gang i genudgivelserne og har kastet sig over lidt af det svenske guld fra Ceremonial Oath, Sacramentum og The Moaning, hvis største bedrift, her mange år efter, er at vække en nostalgisk følelse.
På ’Target Earth’ vender et fornyet Voivod tilbage til deres særegne kombination af prog og thrash, som de havde suveræn succes med i slut-80’erne. Det resulterer i et fantastisk album, der er til at forstå.