Killing har fundet deres egen formel for, hvordan man undgår, at thrashen bliver steril eller nostalgisk: De spiller hele tiden lige en tand hurtigere, end de egentlig kan holde til. Desperationsthrash er det blevet kaldt, og den sene debut har ramt rent.

Djursland-thrasherne Killings debut er et solidt og oldschool album, som får ekstra pluspoint for den rå og blodtørstige stemning, men knap så mange for de lige vel generiske riffs.

Der klunses til højre og venstre, og Lucer følger i Greta van Fleets fodspor, når de udgiver en plade, hvor et andet, større band allerede har spillet al musikken i forvejen.

Langt om længe er der syn for sagen. Bandnavnet handler om at slå ihjel. Og netop det, gør Killing i dette premieretrack.

De purunge københavnske retrothrasheres ærinde er dybt sympatisk. Det gør det så meget desto sværere at erkende, at de ikke lykkes med det på debutalbummet. Med speederen i bund banker det forbi én uden at efterlade indtryk af andet end god vilje.

Stærkmandspop maskeret som den fede rock: Grumpynators har motorcykeltaskerne fulde af veltjente pop-fif og skambrugte skabeloner, som man skal være virkelig rockhungrende for at lade sig spise af med.

Fra skolegården, hvor to drenge trippede over ‘Angel of Death’, over Wacken Metal Battle og en ruslandsturné er Demolizer nået frem til debutpladen. Der bliver taget fra alle de store thrashnavne, de unge er vilde med det – men de hvide sneakers og det tekniske lir gider de ikke.

Withering Surface er tilbage med et fængende og meget melodisk album, der undgår reunionernes værste faldgruber. Resultatet er et modent bud på melodød anno 2020, forholdsvis langt fra udgangspunktet. Og det er et sundt valg.

De seneste år har været udfordrende for det danske hard-rock band - ikke mindst hvad angår sammensætningen. Til gengæld lader det til, at Blended Brew anno 2020 er en stærkere konstellation end tidligere.

Troede man, at en nedre grænse var nået for, hvor kalkuleret, forceret og leflende metal kunne laves, havde man ikke regnet med Justify Rebellion. Det unge bands andet album er en klar kandidat til årets mest frastødende danske plade.

Som med ens forældre er det bedste, man kan gøre sig forhåbninger om fra gamle metalbands, at de ikke decideret blamerer sig.

Det er ikke hverdagskost med gothic symfonisk metal i Danmark med kvindelig frontfigur. Men når det så endelig sker, er Ethereal Kingdoms bestemt en fin repræsentant for genren.

Metalveteranerne Tygers of Pan Tang viser sig at være i overraskende god form på bandets nye album.

Michael Denner drager med sit nye band Denner’s Inferno endnu engang tilbage til de dage, hvor hard rock og heavy metal trådte sine barnesko. Det er der kommet et godkendt, om end ikke fremragende, album ud af.

Norske Blood Red Throne udgiver noget særdeles velproduceret dødsmetal, der bare savner det sidste i sangskrivningen for at være rigtig godt.

Programmet til den første Næstved Metalfest var fint sammensat med en overvægt af dødsmetal, og dagen bød gennemgående på stærke oplevelser og spændende nye musikalske bekendtskaber.

Michael Denner fra Mercyful Fate er klar med sit nyeste projekt Denner’s Inferno. Den legendariske guitarist har sluppet den første single løs i dag.

Danske Pectora albumdebuterer med et stærkt udspil med klassisk heavy metal, hvor de har smidt børnesygdommene fra den første ep.

'Steeple and Spire' er en storladen svanesang med gedigne doser patos, schwung og betonriffs. En respektindgydende afvikling af et band, der vil blive savnet på det danske landkort.

Med en legesyg kærlighed til den klassiske dødsmetal og en frontmand i topform leverer Thorium et herligt nyt album.