Copenhell er en festival i Champions League af metal-festivaler. Den position cementerer dagens 2022-offentliggørelse af Metallica.

Pandemien har kuldsejlet mange festivaler, men planlægningen fortsætter naturligvis fremadrettet og Copenhell kan nu afsløre næste års hovednavn: Iron Maiden!

Som fast inventar fra dag ét skorter det ikke just på flashbacks gennem årene. Nogen mere besofne, beskidte og slørede end andre, men det skal ikke nødvendigvis fornægte deres betydning på den rejse, det har været at gæste Copenhell år efter år.

Vi har flere på redaktionen, som har været på Copenhell hvert år, siden det startede. Villumsen er en af dem, og uanset om du har været med en enkelt, flere eller alle gange på festivalen, så kan du nok nikke genkendende til flere ting i hans beskrivelse af Copenhell fra starten til 2019 og årets ærgerlige aflysning.

Copenhell forkæler os i 2021 med en ordentlig slat ombookinger fra det line-up, vi ellers havde i vente i næste uge. Og så får vi et par ekstra punkede indslag oveni hatten.

For en måneds tid siden afslørede Copenhell-bossen, at han allerede havde booket sit drømmenavn. I dag kan vi offentliggøre Kiss og Down sammen med en række imødesete navne og lidt overraskelser.

Legendariske Iron Maiden vender tilbage til Refshaleøen i 2020 og giver deres anden koncert på festivalen i Copenhells historie.

Med næsten alle anmeldelser overstået på de første to dage blev fredagen dedikeret til festen og vennerne fra nær og fjern for vores reporter. Det hele var set før, og kun Heilung overgik tidligere bedrifter.

Pretty Maids’ koncert på Helviti fredag eftermiddag startede jævnt op, men som Atkins og Hammer fik arbejdet sig varme, bedrede det sig og sluttede hæderligt.

Lyden var fremragende til Scorpions, der gav en fantastisk sidste omgang på Copenhells hovedscene.

På mange punkter var Rob Zombie i 2019 på Copenhell en gentagelse af koncerten samme sted i 2017. En ny, udmærket skive fik ikke den store betydning for formularen. En fin koncert uden overraskelser.

Amon Amarth kørte på rutinen på Helviti-scenen og fik hjælp fra LG Petrov til at brøle foran de feststemte tilskuere på Refshaleøen.

Der var umådelige mængder velproportioneret guitarlir og slapbas til strengehøvlings-elskerne, da Living Colour åbnede Helviti, men helt vedkommende blev det aldrig.

Slipknot gav på mange måder den samlende koncertoplevelse, som Copenhell samler på. I 90 minutter underholdt det ni mand store band med et freakshow dedikeret til dem, der står udenfor.

Lamb of Gods metal er som skrevet til festivaler – men den imødesete genkomst blev aldrig det mindeværdige brag, man kunne have håbet på.

I momenter lagde Trivium op til en stor koncertbegivenhed, men de havde ikke sætlisten til at skabe det store øjeblik.

Tool skrev sig ind i Copenhells historie og leverede fra start til slut igennem 90 minutter en fuldstændig overjordisk oplevelse.

Fra en trist og tam første halve time på et latterligt lavt lydniveau til 40 minutter med stort format, der kunne høres. Afslutningen gav sejr til Slash i sidste ende.

Hvis du var ung i 90'erne var 'Plush' en uomgængelig ørehænger. I manges optik lever Stone Temple Pilots videre i hukommelsen fra dengang, 'Core' var på hitlisterne. Selv gjorde bandet ikke det mindste for at distancere sig fra ungdommen – på godt og ondt.

Copenhell offentliggør den helt store pakke med Lamb of God, Clutch, Slash og 13 andre bands, der spænder fra grunge over hardcore til black og død.