Det står for "Antichrist demoncore". De kan altså presse mange metalklichéer ind på meget få bogstaver. Men hvad kan de ellers?
Squid spillede rock, som vi ikke vidste vi elskede den.
Vi blev budt på tradionel ritualmusik og turist-sprogskole med spotlight og solbrille-attitude.
Er det godt eller dårligt, når man ikke kan høre det kedeligste element i en koncert?
Parental Advisory: Explicit content! Så er det sagt. Teto Preto er ikke for mindreårige, og mens 134.900 andre festivalgæster sang med på Jada på Orange, fik de sidste 100 en anderledes og til tider fantastisk oplevelse på Pavilion i selskab med det gale brasilianske kunsterkollektiv, Teto Preto.
Der var næsten intet at sætte en finger på, da Konvent indtog Pavilion med bravour. Men alligevel var det som om, at der manglede noget.
En sen nattetime på Pavillon burde være den ideelle setting for et band som post-industrial/noise-trioen Kollaps, men ironisk nok faldt deres koncert sammen.
Der var lagt op til en lidt for sær kombination af eksperimenterende fusionsrock og rockstjernegimmicks, da Dawson og Circle vækkede os på et lunkent og halvfyldt Pavilion.
Ingen plads til skrøbelig maskulinitet: Petrol Girls gjorde opmærksom på, at punk kan noget helt særligt som protestmedie.
Det var et velspillende La Dispute, der samlede folk af mange genrer i ly for regnen.
Med dødsmetalvokalharmonier og en trommeslager i særklasse blev der fredag aften leveret et solidt og hårdtslående show fra det amerikanske band Misery Index. Her var både plads til korslagte arme og moshpits.
Med en ellers bragende start virkede det, til at Full Of Hell + The Body torsdag nat ville vise festivalen, hvordan den dybeste cirkel af helvede ser ud. Dog blev det afslutningsvis mere til indersiden af et øvelokale.
Japanske Kikagaku Moyo skabte et magisk musikalsk trip for de få heldige, der lagde vejen forbi Pavilion på den mørke side af midnat.
Amerikanske The Armed kom, spillede og smadrede Pavilion i et vanvittigt hardcore-show med blod i ansigtet, stolekast, skrigende, duellerende vokalister og en stor mand forklædt som en skov, der gav krammere til alle og enhver.
De mexicanske karneval-punkere Descartes a Kant vækkede abrupt det middagstrætte publikum med en overrumplende og vanvittig musikalsk forestilling, hvor ikke mange genrer forblev uberørt.
Der var ikke meget at råbe hurra for til Whores.' koncert på Roskilde Festivals sidstedag. Men omvendt var der heller ikke noget at være skuffet over, for koncerten fremskred præcis som forudsagt.
Black Midi var lige så kedelige og distancerede, som de var dygtige og visionære. Math-rockerne hyggede sig mere over sig selv end over det faktum, at de faktisk spillede for et publikum.
Baest slap dæmonerne løs i nattemørket og leverede en milepæl af en koncert på Pavilion.
Norske Ulver hungrer efter genreudfordringer og krydsninger af genrer. Men på Roskilde endte man med at stå og kigge på deres visuals, fordi Depeche Mode-kopien blev for kedelig.
Den franske keyboardspiller havde både både guitarist og trommeslager til at føje metalliske strejf til de legesyge synthwave-skabeloner. Carpenter Brut befriede os for de sidste tilbageværende festendorfiner i de sene nattetimer.
Ugens top 5
Efterårets mørkes komme kan sætte en i et lidt tungt humør, hvor Alestorm måske ikke er mest oplagt. Måske er det tid til at afsøge smagens randområder og tænke ud af genreboksen.
Læs mereDen kommende tids koncerter
Skribenter søges
