Chilenske Capilla Ardiente medbragte karisma, helteattitude og episk doom i en fin aftapning til deres danske debutkoncert.

Tidlig fredag aften leverede Acid Witch en koncert, der var lige så fattig på god musik, som den var rig på påtaget undergrundsdedikation og langtrukne ligegyldigheder.   

Amerikanske Castle startede en længere turné i Europa ved at lukke førstedagen på Heavy Days in Doomtown med en omgang solidt spillet heavy metal.  

Svenske veteraner bragte et anderledes progressivt take på doom metal med sig og leverede torsdag under åbningsaftenen en af festivalens klart bedre koncerter. 

Tyske Mirror of Deception har været i gang knap 25 år, men er stadig relativt ukendte. Efter lørdagens præstation forstår man det egentlig godt.

Med hovednerve fra 'The Shape of Punk to Come' tilsat lidt gammelt, lidt nyt samt lidt Slayer gav svenske Refused publikum fuld valuta for pengene i et udsolgt Pumpehuset den sidste onsdag i april. 

Pumpehuset var indhyllet i sumeriske black-thrashede toner lørdag aften, hvor Melechesh slog vejen forbi sammen med norske Keep of Kalessin, der dog skuffede fælt med et lydmæssigt mærkværdigt show. 

Profetus leverede stillestående funeral doom sent lørdag i Dødsmaskinen. Fire slow motion-sange på en time. Men der manglede bund i lyden, og det var umuligt at leve sig ind i den stillestående seance midt i midnatsbrandertsummende Dødsmaskinen.

Den kvindelige italienske kvintet fumlede sig frem til ægte horror med fejl, der fik det hele til at fremstå mere urovækkende.

Dizzy Mizz Lizzy spillede suverænt sammen i Forum. Og trioen er netop klart bedst, når de rocker hårdt igennem og folder sig ud i fri leg, end når de ømme hits skal serveres på obligatorisk vis.

Lydproblemer og teknisk fnidder forhindrede San Franciscos Black Cobra i at sparke årets Heavy Days i Ungdomshuset ordentligt i gang. Faktisk var duoens koncert kun lige nøjagtigt tålelig.

20 minutter var alt, hvad den nye københavnertrio skulle bruge til at overbevise om at de kan føre stilen videre fra deres tidligere bands.

Sidste omgang HDDT blev åbnet af de kæbenhavnske stonerveteraner der har rejst sig fra graven. 10 års pause har bare ikke udbedret de mangler de havde i sin tid.

Tirsdag aften var sat i trioernes tegn, da Jazzhouse lagde scene til Helms Alee og Russian Circles. To koncerter af vidt forskelligt format.

Det var endnu en dag på kontoret for den australske dronemusiker Oren Ambarchi, men det, der kommer over hans skrivebord fuldt af effektpedaler, er af uforholdsmæssigt høj kvalitet.

NYHC-ikonerne i Madball fik samtlige supportbands til at blegne og ligne en flok glade amatører, da Amager Bio inviterede indenfor til hele 5 hardcorekoncerter på 5 timer.

"This is Armageddon!" Satyricon havde sjældne numre med i Malmø, der momentvis fremmanede ånden af true black metal. Men det fik også nyere numre til at blegne temmelig meget.

Steven Wilson vendte mandag aften tilbage til København og leverede en koncert, der var lige så progrockende velspillet, som den var imødekommende og humoristisk.  

Onsdag aften på Pumpehuset bød på While She Sleeps og Cancer Bats, der begge er albumaktuelle med henholdsvis 'Brainwashed' og 'Searching For Zero'. Med sig som opvarmning havde de post-black metallerne Oathbreaker og melocore-drengene Hundredth.

De amerikanske sludgehoveder i Eyehategod sejrede, norske Tombtones fejlede og danske LLNN viste flot form.