Det tog blot de autentisk rockende bluesmusikere i Endless Boogie en håndfuld lange og ensartede numre at levere en af festivalens bedste koncerter.

I selskab med den tyske trio Camera havde NEU!-legenden Michael Rother en noget nær perfekt backing, og det var ganske tydeligt, at krautock-veteranen til fulde nød sine fem kvarter på Afterburneren.

Gendannede Die Kreuzen gjorde, hvad de kunne til deres to koncerter på Roadburn, men det var en ret flad fornemmelse at stå med blot cirka 100 publikummer i den tomme hovedsal og tage imod amerikanerne. Til den anden koncert i noget mindre Green Room gik det bedre, omend publikum stadig svigtede.

The Pretty Things fejrede 50 årsjubilæum i uvant selskab på Roadburn, men det forhindrede ikke Phil May og Dick Taylor og deres tre lejesvende i, lidt overraskende, at levere en af årets bedste koncerter!

'Cobblestone Street' er et voksent, modent og følsomt udspil fra den gamle hår-rocker Mike Tramp.

Roadburn-aktuelle The Cosmic Dead er et irsk navn, man skal lægge mærke til. De går nemlig i den psykedeliske rocks fodspor tungere og mere pulserende end de fleste.  

Koncertaktuelle Endless Boogie har smidt deres femte studiealbum på gaden. Her trækker det hobo-lurvede band fra New York fornemmelsen for beskidte jams og svedige improvisationer endnu længere ud, end de plejer, og uha, hvor det rykker.

I sidste uge leverede amerikanske Halestorm en indledningsvis god koncert i Pumpehuset, der dog løb ud i sandet med American Idol-fraseringer og overflødig trommeekvilibrisme.

Det er 25 år siden, at de første gang drejede ind på deres karismatiske blandingsrute af punk, 60'er-psych og lo-fi-heavy, men på ’Vanishing Point’ fortsætter Mudhoney med at drøne ufortrødent videre. Dog ikke specielt vellykket. 

På en råkold marts-aften fik svenske Graveyard fyret godt op under kedlerne og leverede en 70'er-rockkoncert i særklasse.

For folk vant til plastikpop og -rock vil ’We Are Dance With Dirt’ måske være en vild rockoplevelse, men for et trænet rockøre er Dance With Dirts debut en tynd caffe latte.

Volbeat fremviste for første gang den tidligere Anthrax-guitarist, Rob Caggiano. Det skete i fin stil, selvom der også var lidt studiestøv, der skulle bankes af.

Dinosaur Jr.’s første koncert i Danmark i små fem år var både introvert og vedkommende og først og fremmest pokkers rig på det ene gode nummer efter det andet.  

Her følger en forsinket, men evigt aktuel anmeldelse af én af sidste års mest ventede udgivelser: Colour Hazes ’She Said’. Kodeordene er trippet og smilende fantastisk.   

Godt 15 år efter grungebølgen for alvor lagde sig, udsendte den københavnske trio Dear Delusion i sidste uge debutpladen ’Imprisonment’, som kommer, ja, godt og vel 15 år for sent.

Søndag aften leverede amerikanske Clutch et brag af en hårdtslående bluesrockkoncert i Amager Bio.

Hvad gør publikum, når The Hives kigger forbi? ”Klappar händerna, skriker och trampar i marken!!” ifølge frontmand Howlin' Pelle Almqvist. Og det var lige hvad de gjorde.

T. J. Cowgills (Book of Black Earth, ex-Teen Cthulhu og manden bag Actual Pain-tøjmærket (for de af Devilutions læsere, der går op i det)) fjollet navngivne soloprojekt udgiver sit tredje fuldlængdealbum. Det er en lettere stilforvirret omgang, der vinder ved flere gennemlytninger, og ender med at være en ganske vellykket omgang sortsynet, gotisk lo-fi americana/neofolk/country m.m., på trods af udsving i retning af det (frivilligt?) parodiske.

Pilgrimz sendte i efteråret 2012 opfølgeren til den lovende succes fra 2008 på banen, men albummet skuffer desværre vores anmelder.

Med blot en uge til jul fik et næsten udsolgt Vega året julegave i form af et både velspillende og tilsyneladende veloplagt Stone Sour.