Deicide var i sjældent godt humør og leverede en fornuftig koncert, men lyden druknede guitarerne, så oplevelsen blev derefter.

Artillery havde måske Copenhells værste arbejdsopgave, men gik så absolut frisk til sagen.

Opeth spillede en fantastisk sætliste, der dog forståeligt nok aldrig formåede at få revet publikum med.

Det var næsten ikke til at holde ud at se Ozzy Osbourne udlevere sig selv, som han gjorde lørdag aften. Men publikum elskede ham.

Med 'Live At Donington 1990' har Whitesnake valgt officielt at dokumentere den mest kunstnerisk fattige periode. Højt puddelhår, hvinende guitarer og en træt sanger er, hvad vi får.

Gallhammer er kvinder, der spiller doom. De slipper ikke alt for heldigt fra det.

Danske Hell Inc. er ude med sin første officielle demo, der viser udmærkede takter, selvom anmelderen har holdt sig i den første halvdel af karakterskalaen.

For de fleste er Tjekkiet nok et ukendt metalland, i hvert fald hvad angår nationens egne bidrag til scenen, og dette vil AB Band ikke ændre det store på med 'Grizzly'.

Så er andet album efter forsangerskiftet i Scar Symmetry på gaden, og det er desværre en noget kedelig affære.

Et af årets første hovednavne på Roadburn, Pentagram, skuffede med en ikke særligt swingende, men derimod meget svingende koncert.

Udover at være lidt svære at sætte i bås, er Believer også svære at holde ud og holde af.

Vanir spiller lystigt på danernes mytologi og kunne have undgået en Fimbulvinterens kulde i denne anmeldersaga med mere metal og mindre pusten i udhulede knogler.

Funeral for a Friend tager endnu et spadestik til deres egen grav med et jævnt, jævnt femte album.

Tyske Lyriel kan skrue smukke og idylliske sange sammen uden problemer, men de kan ikke gøre dem rigtigt interessante.

'Endgame' er et drabeligt kedeligt album fra Rise Against, der mere er punk af navn end af gavn.

Det lyder fint og flot, men det multinationale band Illuminatus ender som et let kedeligt rock- og metalopkog på Tool.

Ny Whitesnake: For få numre, der holder. En mudret lortelyd. Coverdales røst er bare ikke stor mere. Guitarerne overdøver. Whitesnake skulle ikke have udgivet 'Forevermore'.

Bloodbound har med deres nye forsanger skabt 'Unholy Cross', der lever på genrens grundlæggende præmisser. Resultatet er derefter.

Debauchery serverer en plade, der er kogt på det ben de har lavet suppe på seks gange før.

Fu Manchu spillede den fabelagtige "In Search Of..." i sit hele, men de gode sange forblev desværre umotiverende i live-regi.