Purister vil hellere lade skibet synke, end unødigt at blande genrer. Det er også for det bedste, så det eneste overraskende ved Urne er, hvor frygtløst og veludført de gør netop det. 

Polars Collide er hvad der sker, når man ser fuldstændigt bort for kunstnerisk integritet og tyvstjæler alt, der definerer ens band. Og det uden på nogen måde at leve op til bandet, man stjæler fra.

Halshugninger og navlepilleri: Kun en af disse to er på programmet, når Baest bliver sluppet løs på Roskilde.

Med et ønske om passende vejr er Orm klar til at tage revanche for sidste års aflyste festival. Og bare rolig, de er mindst lige så spændte, som vi er.

Dungeons and dødsmetal: Xenoblight glæder sig rigtig meget til at spille noget kaosmetal for os på søndag, og der er alle mulige grunde til, at vi også skal glæde os.

Hvad er det egentlig, der gør, at man skal lytte til et helt album? Hvorfor ikke bare vælge de bedste sange, de bedste passager, de bedste omkvæd og så høre dem? Dizzy Mizz Lizzy har alle de gode argumenter for, at du skal droppe din hvilket-humør-er-du-i-i-dag-Spotify-playliste.

The Angelic Process er lyden af død og varme. 'Weighing Souls With Sand' er et mesterværk om lys og skygge og urolig søvn og varme nætter.

Øl og Metal er en tiltrængt hjælp. Og det falder på et tørt sted.

Næste sommer er de tilbage. De udenlandske bands. Dem vi har ventet så længe på. Copenhell kommer med en god servering oversøisk og hjemlig tråd, hvor Mastodont og Dizzy Mizz Lizzy står som de helt store.

Fra vred ælling til vanvittig svane. Historien om Kollapse går ind i tredje kapitel, og det er både værre og bedre end nogensinde før

Danmark har aldrig haft et reelt, succesfuldt rap-metal-band. Genren i sig selv, har haft det svært herhjemme, mens den internationalt har levet et stille liv de seneste årti. Det vil trioen Sorthandsk ændre på, med deres filosofi-orienterede take på genren.

Modernistisk malerkunst og hollandsk ringer nok lige så få klokker for dig, som “Vil du med i skoven og apportere tennisbolde?” gør for Fido. Men selvfølgelig vil Fido det. 

AC/DC ændrer sig aldrig, siger man. Bortset fra at det gør de alligevel. 'Back In Black', alle tiders bedst sælgende hårde rockalbum, viste et mørkere og mere metallisk AC/DC og var med til at gøre den hårde rock til det kæmpefænomen, det blev i 1980'erne.

Uge 26 byder på masser af hvile, med mindre du vil rives rundt til populær dødsmetal eller aldeles ukendt hardcore. Der kommer også en ny plade fra At the Gates, der blandt andet er berømte for at spille melodød og berygtede for at have medvirket til opfindelsen af metalcore.

Tidsrejser er et ofte tilbagevendende tema i heavy metal, men hvordan hænger det egentligt kronologisk sammen? Vi har sammensat en tidslinje:

Dødsmetal med energi og lækre detaljer uden at det går ud over den smadrende brutalitet: Pestilence er i den grad tilbage.

Den danske kvartet kæmpede med næb og klør, gjorde brug af alt deres internationale Covid-erfaring, men måtte trods hård arbejde, se sig slået af anmelder-klichéen over alle klichéer.

Russiske Moanhand smider en solid debutplade på gaden, hvor enmandshæren bag spiller doom med klassisk, pop, rock og black metal ind over. Lækkert.

Sommerbrisen blæser gennem sindets jasminer, Roskilde laver en miniudgave af sig selv, og du skal ikke lave sjov med noiserock fra Aalleren.

Det danske rockband Timechild har brugt pandemien til at skrive sange, og singlen 'This Too Will Pass' handler sågar om tiden lige nu. Devilution har eksklusiv premiere på videoen.