Knapt to år efter debutalbummet ’All Hell Breaks Loose’ er Black Star Riders klar med andet udspil. Her begynder bandet så småt at bevæge sig væk fra fortiden som turnerende version af Thin Lizzy.

De gamle tyske stadionrockere fejrer guldbryllup med bandets 19. album, hvorpå de lover, at når og hvis de nogensinde stopper, så bliver det med et brag.

Ikke mange var mødt frem, da Pumpehuset torsdag aften inviterede inden for til lidt blandet dødsmetal, og de hjemmeblivende gik ærligt talt ikke glip af ret meget.

Sort Søndag og Anders Bøtter forsømmer på det skammeligste at spille de tyske legender Scorpions, og som heavyrock-kendere kan vi ikke bare kigge på. Her er fem grunde til, at det 50-årige band skal ud i metalæteren snarest – og fem grunde til, at du ikke bør tænke: "'Wind of Change'!" som det første, når snakken falder på bandet.

Axe Crazy har et fint oldschool heavy metal-udtryk, men mangler evnerne og erfaringen til at leve op til intentionerne og er ikke slet ikke klar til mere end en ep.

Solbrud og Sunken leverede en drømmende omgang black metal, der spredte sig ud i 1000Fryds mørke lokaler og gjorde det fyldte spillested godt.

På en knusende tung bund af nedstemte guitarer laver Torche stadig indie, der forlader sig på melodien og bliver reddet hjem af trommerne.

Det skaber en vis nysgerrighed blandet med sund skepsis, når et dansk hardcoreband, ingen rigtig har hørt om, kommer væltende med et debutalbum på Southern Lord.

Kuko De Kobras andet album savner tyngden fra det første. Det er lige så let at gå til, som det er at komme fra igen. 

Et skridt frem og to tilbage for Red Fangs legekammerater.

Jazzhouse blev forvandlet til et muldet jordhus, da Earth søndag aften kom forbi og blottede deres sløve, tunge muskler foran en udsolgt sal.   

Chapel Of Disease udsender 'The Mysterious Ways Of Repetitive Art', og med en blanding af dødsmetal, doom og thrash får de sat gifttænderne i lytteren.

Det var en visuelt flot menu, der var kreeret og serveret for en udsolgt og forventningsfuld Boxen i Herning, da Queen og Adam Lambert bød indenfor i søndags. Desværre levede smagen ikke helt op til synsindtrykket.

Exelerate har måske lidt af den nerve, der kendetegner et godt band – noget, der kunne blive rigtig spændende – men på 'E0' er der for meget, der skurrer.

Det mørke og smukke fletter sig fornemt sammen med det obskure og dystre på det nyeste udspil fra danske Woebegone Obscured.

Af og til begår bands sange, som af en eller anden grund skæmmer deres ry og/eller eftermæle, og som bandet uundgåeligt og beklageligvis primært huskes for.

Du kender sikkert bands som Evanescence og Lacuna Coil. Måske du stadig kan lide dem, måske du synes, at de er blevet lidt udtrådte. Under alle omstændigheder vil du blive glædeligt overrasket over, hvor meget liv danske Forever Still kan puste i genren. Vi har derfor fået en snak med frontkvinde Maja Schønning.

Slipknot var magtesløse overfor Forums elendige lydforhold, men holdt skansen under et 90 minutters langt deja-vu af de sædvanlige tricks, dog nu i en større produktion og indpakning.

Diabolsk larm med gode intentioner.

Copenhell smider yderligere otte navne (og Marduk) på plakaten, nemlig Primordial, Saint Vitus, Konkhra, Huldre, SEA, Night Fever, Blues Pills og Krokodil. Læs her interviews med de tre af de fire danske navne og se præsentationer af de fire internationale samt af Marduk, der blev offentliggjort for et par dage siden.