Der var ikke meget at råbe hurra for til Whores.' koncert på Roskilde Festivals sidstedag. Men omvendt var der heller ikke noget at være skuffet over, for koncerten fremskred præcis som forudsagt.

Roskilde Festivals officielle musikdage lægger blødt ud med lidt Ulver, med balletdans og Baby in Vain og herefter to spændende post-rock bands. Men husk at få nok fadøl, inden Power Trip og Carpenter Brut river hul i nattehimlen.

Behemoth er det moralske højdepunkt, Phil Anselmo skal bevise, at han stadig kan synge noget af det gamle, The Armed er bare vanvittige, og Cypress Hill lukker ned og er syyyg' i potten midt om natten.

Det bliver festivalens mest imødesete koncert nogensinde, når Tool headliner Copenhell efter 13 års koncertpause. Men torsdagen på festivalen byder også på habil dødsmetal, konfrontatorisk hardcore, dansk doom og lir fra en legendarisk rockguitarist.

Fredagen er den danske metals triumftog, hvor ikke mindre end seks hjemlige orkestre indtager scenerne, og flere af dem har potentiale til at byde på helt store fester. Det samme gør hovednavnet Slipknot, mens Lamb of God skal prøve at leve op til deres legendariske koncert fra 2012.

Uge 19 er en "late bloomer", men henimod weekenden øges intensiteten, og ugen ender i et sandt festfyrværkeri af A Colossal Weekend, Wacken Metal Battle, Fuzztival og brutal finsk dødsmetal.

Ugens top fem handler om anerkende de fantastiske transpersoner i rock- og metalmusikken, der har været med til at skabe repræsentation og genkendelighed for LGBTQ+ personer i miljøet.

Behemoth og Ulver leverer det sorte. Misery Index og Baest leverer det hårde. Undergrunden leverer den skæve akkord, og således rundes årets Roskilde Festival-plakat af med lidt til enhver smag.

Januar har skruet godt op for blusset. Det ser sløjt ud i ugens hverdage, men hvis du ikke har planer i weekenden, så forstår du det simpelthen ikke. 

All star-bandet Fever 333 debuterer med politisk præget rap-rock. Effektivt, men til tider vel letkøbt.

Var det en selvfølge, at Architects leverede en velspillet koncert i Vega? Ja. Var det alligevel mere end bare velspillet? Også det.

Enter Shikari var forud for koncerten i Pumpehuset på skribentens liste over livebands, man skal se, inden man dør. Vurderingen var dog ikke den samme bagefter. 

Der var lavvande i de danske punk-udgivelser, men til gengæld er der masser af både dansk og udenlandsk metal i den progressive ende, der sparker igennem. 

Man siger, at tiden læger alle sår, men en god playliste hjælper også lidt. God lyrik er ligesom terapi: Det kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv. Undertegnede vil dog plædere for, at det ikke er ‘All by Myself’ eller ‘My Heart Will Go on’, der skal til. 

Copenhell offentliggør den helt store pakke med Lamb of God, Clutch, Slash og 13 andre bands, der spænder fra grunge over hardcore til black og død.

Forbrændingens lancering af et rent kvindeprogram i 2019 er ikke den festdag, det bliver udlagt som. Både kvindelige musikere og det kvindelige publikum bliver taget som gidsler i det, der først og fremmest er et misforstået pr-stunt.

Biffy Clyro bød på en anderledes oplevelse, da de gæstede DRs Koncerthus med et unplugged-sæt. Bandet var velspillende, men der manglede den særlige "Mon the Biff"-stemning. 

Solskin og punk hører forbløffende godt sammen. Her er en top fem over sange i poppunken, genrens enfant terrible. Fem sange, der er perfekt egnet til at tage med på stranden eller i badeland.

Selvom man først kommer om fredagen, betyder det ikke, at man ikke kan nå en hel uges oplevelser på én dag.

De sene nattetimer blev overladt til De Underjordiske og Fribytterdrømme, der leverede to meget forskellige, men forgrenede sæt.