Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2019: Lamb of God, Slash, Stone Temple Pilots og mange flere klar til Refshaleøen

Populær
Updated
47299235_703440976704903_1432615409919459328_n

Copenhell offentliggør den helt store pakke med Lamb of God, Clutch, Slash og 13 andre bands, der spænder fra grunge over hardcore til black og død.

Lamb of God:
Knap er de gået af scenen i Royal Arena som opvarmning for Slayer, før det annonceres, at de vender tilbage igen. Richmond, Viriginia-bandet er i løbet af de sidste 20 år vokset til superstjernestatus, og det er ikke uden grund: Deres stilsikre groove metal kan uden problemer spille de største arenaer op, hvilket de ikke kun har bevist som toursupport for navne som Slayer og Metallica, men også har gjort klart med legendariske koncerter på Roskilde i 2016 og selvfølgelig Copenhell i 2012. Sidstnævnte gik over i Copenhell-historien som koncerten med den største wall of death nogensinde, som det kan ses omtrent fyrre sekunder inde i klippet her:

Mon det kan overgås på Helviti næste år? … Ja, mon ikke?



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

Slash featuring Myles Kennedy and the Conspirators:
Det ruller lige af tungen. Ah, måske Slash's Snakepit var lidt nemmere. I hvert fald er man ikke i tvivl om, at det handler om Guns N’ Roses’ guitarist og Alter Bridges forsanger. Slash farer stadig rundt på den lange ‘Not in This Lifetime’-verdensturné med sit hovedforetagende, men han kan åbenbart ikke få nok af scenelivet, så til sommer tager han en tur med Myles Kennedy & Co i stedet for at holde ferie. At dømme efter aktuelle sætlister holder Slash og Myles Kennedy ikke deres koncerter kørende med GNR- og Velvet Revolver-hits, de fokuserer rent faktisk på Slashs solomateriale, så det må man hellere få lyttet op på, inden manden med den høje hat rammer Reffen til sommer.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores seneste interview her.

Clutch:
Stoner/blues/rock-bandet fra Maryland vender tilbage til Copenhell for første gang i fem år. Kvartetten er uden tvivl et af de flittigst turnerende bands, og de udsender stadig en plade hvert andet år. Hårdt arbejde og solid rockmusik for metalfans, der godt kan tåle lidt blues til whiskeyen en gang imellem. Clutch har netop spillet i Store Vega, og tidligere på året gæstede de Roskilde Festival, men man skal altså helt tilbage til 2014 for at finde deres seneste Copenhell-koncert. Dengang startede de festen uden rigtigt at overanstrenge sig – vi forventer, at de gør det samme til sommer.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

Stone Temple Pilots:
I 1992 lagde Stone Temple Pilots sig lige i røven på the big four i grunge med deres debut ‘Core’, der var et af de tungere hitlisteindslag dengang. Med successen gennemgik bandet dog en turbulent og ujævn periode og kørte helt af sporet omkring årtusindeskiftet på grund af forsanger Scott Weilands stofmisbrug. Han stod siden i front for Velvet Revolver sammen med resterne af Guns N’ Roses, men i 2015 døde han af sit narkomisbrug efter at have været med i Stone Temple Pilots’ gendannelse fra 2008-2013. Så blev han erstattet Linkin Parks Chester Bennington, der begik selvmord i 2017, men i dag er det den vist temmelig straight talentshowvinder Jeff Gutt, der står i front for bandet. De har lige udsendt et album med ham bag mikrofonen, og når han og bandet til sommer spiller på Copenhell, er det næsten 25 år siden, de sidst spillede i Danmark.



Amon Amarth:
Amon Amarths sceneshow er proppet med flere vikingegimmicks end Jim Lyngvilds nylige vikingecirkus på Nationalmuseet, og deres kommercielle landnam er imponerende, når man tænker på, at deres udgangspunkt altså er dødsmetal. På den måde har de sprængt de kommercielle rammer for genren. Men dødsmetallen er også en melodisk, synge-med-venlig aftapning, man også kan være med på i en ordentlig brandert, som den mjødbøvset charmerende frontmant Johan Hegg nok kommer til at opfordre publikum til at få sig. Amon Amarth er en sikker publikumsvinder og et af de få “nyere” bands, der kan spille de store scener op.



Læs alt om bandet her
Læs vores seneste pladeanmeldelse her
Læs vores seneste koncertanmeldelse her
Læs vores seneste interview her

Kvelertak:
De norske mørkerockere er ikke et sjældent band på de danske spillesteder og festivaler, herunder Copenhell i 2011 og Roskilde i 2016. Kvelertak har flået publikum midt over med energiske liveshows og en musik, der kan placeres et sted mellem metal, punk og rock. Meget af æren for de vellykkede liveshows er ofte tilfaldet den nu tidligere frontmand Erlend Hjelvik, og til sommer får vi så at se, om der er lige så meget helvedesild, bulder og brag i bandet med den nye mand i front, Ivar Nikolaisen.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores seneste interview her.

Konvent:
Det er lidt af en no-brainer, at Konvent skal spille på festivalen til sommer. Bandet har nemlig allerede været inde over Copenhell-maskineriet, og efter en vellykket, men også lettere nervøs koncert til When Copenhell Freezes Over, landede bandet siden en kontrakt hos Napalm Records. En ikke ubetydelig bedrift for et ungt dansk band. Konvent spiller dyster og monoton death-doom på intens, langsom og gungrende vis. De fire unge kvinder er stadig forholdsvis nye på scenen, men er allerede kommet imponerende langt, og man skal nok forvente, at Copenhell-tjansen ikke er endnu en dag på kontoret: Der vil blive leveret, som gjaldt det livet.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores seneste interview her.

Belphegor:
Østrigske Belphegor har store teatralske evner udi dødsmetal, der går på en knivsæg mellem fundamentet i dødsmetallen og en klar flirt med black metal. Det er melodisk, infernalsk og brutalt, og alligevel oser det af stemning. Bandet har i Danmark mest gjort det på de mindre scener, hvor ansigtsmaling, lasede pjalter og kranier på scenen har skabt den rette stemning. Nu skal slaget slås under den åbne himmel, forhåbentligt i den mørke, mørke nat, men skulle det være dagslys, så kan frontmand Helmuth Lehner sagtens finde ud af at vride guitaren, alt imens han ondt og olmt nedstirrer publikum i et herligt dødsritual.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

Terror:
Hvis man kan lide fuld skid på hele lortet, kan man nok også lide hardcore-bandet Terror, hvis seneste udgivelse, ‘Total Retaliation’, fik 5/5 i Devilution. Her blev Terror blandt andet ros for at holde liv i hardcoregenrens oprindeligt løsslupne ånd. Det er ukompliceret og velegnet til at skabe en moshpit, der siger spar to til det fleste, godt hjulpet på vej af frontmand Scott Vogels såkaldte ‘vogelisms’: onkelhumoristiske opfordringer til at gå bananas. Mon ikke publikum tager imod opfordringerne?


 
Læs alt om bandet her
Læs vores seneste pladeanmeldelse her
Læs vores seneste koncertanmeldelse her
Læs vores seneste intervew her

Municipal Waste:
Hjernecellerne bliver ikke stimuleret, når Municipal Waste går på scenen på Copenhell til sommer. De kommer nærmere til at blive godt og grundigt trådt på og slået ihjel med alle de øl, der skal hamres til amerikaneres partyglade old school-thrash. Municipal Waste (der ligesom Lamb of God også er fra Richmond, Virginia) har aldrig lagt skjul på, at de sætter pris på en god fest (se blot videoen nedenfor), og den skal de nok fyre op for. Det er jo ikke for sjov, de har lavet en plade, der hedder ‘The Art of Partying’, vel?



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores seneste interview her.

Refused:
Direkte fra “Lill-Stockholm”, aka. Umeå, med en karriere, der strækker sig tilbage til 1991: Refused er en sværvægter, hvis man lytter til svensk punk – eller nærmest punk generelt. Bandet tegnes især af Dennis Lyxzéns energiske performance som frontmand med stort F. Diskografien er overskuelig med kun fire album, primært fordi bandet holdt udgivelsesstop fra 1999 og indtil 2015, hvor de udgav pladen ‘Freedom’ efter en veloverstået reunion-tour. Man får normalt tæv, når Refused går på scenen, så gad vide, om tilfældet ikke er det samme på Refshaleøen til sommer? Der kan med rette medbringes en fadøl, for det bliver nok en festlig omgang.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

Heilung:
Det sidste år har mere eller mindre været én stor sejrsrunde for dansk-internationale Heilung. Vi blev først overbevist af deres shamanistiske vikinge-neofolk på den norske festival Midgardsblot i 2017, og det blev forstærket efter deres rituelle og tribalistiske optræden på Roskilde Festival i år. Den eksperimenterende folkemusik følges ad med et imponerende og dekorativt sceneshow fyldt med kranier, fjer, grene og andet naturheksenips, og med medlemmernes kostumer af primitiv karakter, hvor blandt andet ulvepelse og hjortehorn er i centrum, som det kan ses i denne fotoreportage fra bandets seneste koncert i DR Koncerthuset. Heilungs univers er tryllebindende, fascinerende, opslugende og i en klasse for sig.

Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

The Fever 33:
The what? Du kender dem måske ikke – men du kender helt sikkert nogen af de bands, medlemmerne har spillet i. The Fever 333 har blandt andet Letlives forsanger Jason Butler, og med Aric Improta fra Night Verses på trommer trækker det op til supergruppe-smadder. Det gør det kun bedre, at The Chariots Stephen Harrison spiller guitar i bandet. Du må til gengæld nok lægge genre-puritanismen hjemme på sofaen, for der eksperimenteres med rap, R&B og ikke mindst groooooves, baby! Det er politisk, det er catchy og det er helt sikkert lige så vredt, som musik var, da Bush var præsident.



Skindred:
“Her er navnet, der kommer til at splitte folket på det gamle skibsværfts kolde betonfundament, når Copenhell buldrer derudad i sin 9. udgave”. Sådan skrev vi sidste år, da Skindred blev offentliggjort. Som bekendt aflyste det walisiske band, og vi fik i stedet fornøjelsen af MØL. Heldigvis får vi nu den energiske frontmand Benji Webbe og resten af bandet på Copenhell – hvis de ikke aflyser igen.

Skindred skal nok dele folket. Der er nok at klage over: Covernumre pakket ind i remixes, reggae, dubstep, hiphop, dancehall, distortion, breakdowns, funk, fælleshopning, punk og popskårne hitomkvæd banket ud over scenekanten af Webbe i front, der giver den som dominerende og energisk tamburmajor med storhedsvanvid.

Der er bare lige det 'men', at lige så himmelråbende ringe Skindred lyder på plade, lige så fantastisk festlige er de på scenen. Også selvom du ikke som sådan troede, at du manglede blandingen af Ini Kamoze, grime, Shaggy og distortion i dit liv. Det gør du. Og det skal du få, leveret af bandet, der slap charmerende godt fra at spille Macklemore & Ryan Lewis, Metallica og House of Pain i ét og samme sæt på Wacken i 2015. I kommer til at se flere hundrede mennesker kaste håndtegn og danse løs til bandets festlige skæringer, selvom bandet reelt set kun har udgivet ét album, der er over det jævne.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

While She Sleeps:
Vi var mange på redaktionen, der blev skuffede, da det britiske metalcore-ensamble While She Sleeps sidste år valgte at aflyse deres tour, herunder optræden på Copenhell. Nuvel, det var sandsynligvis primært vores metalcore-connaisseur, der blev mest skuffet, men generelt var det en ærgerlig aflysning for alle med hang til velskrevet metalcore.. 

Med 11 års levetid er det heller ikke et sekund for tidligt, at kvintetten endelig gæster Copenhell. Sidste sommer udkom ‘You Are We’, og det er en mastodont af en udgivelse genren. I en sådan grad at pladen endte med at være årets bedste udgivelser inden for genren. Pladen er siden da genudgivet med flere numre, demoer og live-indspilninger, men der er et nyt regulært album på vej i 2019.

Når kvintetten debuterer på Copenhell, bliver det altså med ‘So What?’, som pladen er blevet døbt, i bagagen. Hvis den er blot i nærheden af at være lige så intens og stærk en udgivelse om ‘You Are We’, er det et godt udgangspunkt for en sprudlende koncertoplevelse.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

Orange Goblin:
Orange Goblin gør Copenhells 10-årsjubilæum særligt tungt. Det mere end tyve år gamle lineup har holdt sammen fra start og udgav sidste år deres niende studiealbum, ’The Wolf Bites Back’.

Hvor Orange Goblin rykker så rigeligt på plade, kan det i livesammenhæng ganges op til det dobbelte – mindst. Nerven, energien og den tunge guitarlyd sørger for, at kalibreringen mellem bas, Orange-forstærker, seje riff, fadøl og brandert går fuldstændig i vater.

Det er dumt at gå glip af kvartetten fra London, for til forskel fra det typiske trådbårne band anno 2018 vil Orange Goblin dig faktisk noget – og jaja, det er muligvis blot bajere og headbangning leveret på de vante fjerdedele, men i en med globale problemer og alskens selvudskamning er headbanging stadig bashing-fri! Husk det, dig, der er til den onde version af The Sword og Red Fang.


 
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.