Fansene har ventet længe på 'Darkness in a Different Light', som heldigvis er blevet et stærkt udspil, der næppe vil skuffe en fan fuldstændigt, for der er både nyklassisk Fates Warning samt glimrende nye idéer.
Devin Townsend lyder for godt til, at et live-album i sig selv har en berettigelse, hvis man ikke får billederne med.
Metallica har virkelig gjort meget ud af det visuelle i den drømmeagtige koncertfilm, 'Metallica: Through the Never', men er det godt nok?
Vi ser tilbage på Nirvanas tredje og sidste studiealbum, 'In Utero', i anledning af, at det er udkommet i en 20-års jubilæumsudgave med et spritnyt og åbenbarende mix af Steve Albini samt masser af bonus.
Om en uge går Metallica endnu engang til filmen med 'Through The Never'. Vi ser derfor på de fem bedste film, som Metallica indtil nu har udgivet.
'Drive' byder på en omgang udmærket – om end lidt bedaget – poprock.
Leprous har med 'Coal' begået en smuk og meget voksen plade - næsten for voksen ...
Metallicas soundtrack til filmen 'Through The Never' er en gennemgang af deres største hits, som vi alle kender og har hørt i mere intense liveudgaver.
For et par uger siden gav vi Nine Inch Nails nye album, 'Hesitation Marks', en flot firer, og derfor giver vi dig nu mulighed for at vinde det fine udspil.
På Hakens tredje udspil er der igen tale om et kompetent progalbum, der dog ikke udelukkende indeholder højdepunkter.
Svenske Bombus kommer godt omkring i rockgenren og krydrer fornemt med metal og punk på en plade, der er varieret, rå og fokuseret uden at være fluekneppet.
Efter det storartede album 'Endless Procession of Souls' holder Grave kedlen i kog med en ep med både noget nyt, noget gammelt og noget lånt.
Med bandets 4. album, ’Turisas2013’, bekræfter Turisas endnu en gang, at de er et skodband, som ikke skal tages alvorligt i metalverdenen.
Watains første skive i tre år er ikke en skelsættende oplevelse inden for black metal, men svenskerne forstår at trække lytteren ind i et råt og ekstremt univers.
Maschine viser sig på debutalbummet 'Rubidium' som et ret traditionelt progrock-band. Men der er dog visse metalliske inspirationskilder at spore hist og her.
Lidt skuffende leverede årets metal-hovednavn, Metallica, kun lige varen via en temmelig rodet sætliste. Desuden spillede Lars Ulrich og co. rigeligt på rutinen og virkede måske en smule jetlag-plagede.
Apotheosis betydet ophøjet til gud. Det er måske lige en lige stor nok betegnelse om Firewinds nye livealbum. Men godt er det.
Alice In Chains spillede tungt, cool og sjælfuldt og fik derved demonstreret musikkens livsperspektiverende kræfter.
Tegneseriesatanisterne i Ghost skuffede fredag på Copenhell. Men det var ikke kun bandets egen skyld; mod sollys og tvivlsom lyd kæmper selv onde paver nemlig forgæves.
De lyder stadig som Dark Tranquillity, men tonen er blevet mere dunkel, tempoet langsommere, og så er sangskrivningen fandens fokuseret. Det 10. album viser absolut ingen metaltræthed.