Første danske orkester er offentliggjort til årets Copenhell. Ikke overraskende er det de århusianske himmelstormere Baest, der vender tilbage efter et års fravær og med en debutplade under huden siden sidst.
Kreativiteten står i fuldt flor på Voivods nye opus. Teksterne er et skævt take på menneskehedens forfald, mens den musikalske palet er mere ambitiøs og vidtfavnende, end vi har hørt fra Voivod længe.
Med ’TerrorVision’ er Aborted omsider ved at udvikle deres lyriske side, mens musikken er samme frontalangreb mod ørerne; dog nu også med en snert af melodi.
Det klæder Deicide, at Glen Benton er tilbage som sangskriver og ikke blot skriver tekster. Hans sange er med til at løfte niveauet på ’Overtures of Blasphemy’.
Krisiun har lyttet til vores anmelder for nogle år tilbage, men opfølgeren savner alligevel lidt dybde i lagene for sådan for alvor at være god.
Inden for melodisk dødsmetal har navne som Arch Enemy været på toppen, men finske Omnium Gatherum giver dem kamp til stregen med deres nye plade.
Baests første fuldlængde lever op til de høje forventninger og indeholder flere dødsmetalliske pletskud, der bør skrive sig ind i den danske metalkanon.
Svenskerne smider deres 14. plade ’Viktoria’ på gaden, hvor musikken er god, og bandets image med tysk krigsmateriel får folks opmærksomhed på godt og ondt.
At the Gates har mistet halvdelen af deres sangskriverduo. Det gør ondt på svenskerne, der ikke kan svinge sig op på det sædvanlige niveau over en hel plade.
Napalm Death sørger for, at fans kan finde sjældne sange fra singler og andre ikke-albumudgivelser på dobbeltalbummet med den mundrette titel ’Coded Smears and More Uncommon Slurs’.
Caliban søger den melodiske udvikling på deres 11. fuldlængdeudgivelse. Desværre har de ikke en vokal, der kan bære den udvikling.
Oceans of Slumber lader bølgerne gå højt over det dybe hav på det nye og flotte album ’The Banished Heart’.
Død og helvede, med alt hvad det indbefatter. Opskriften er fortsat den samme. Det smager bare lidt bedre end det plejer.
Der er kun gået knap et år siden den seneste plade, men Witchery er allerede klar med en værdig efterfølger. 'I Am Legion' er svensk thrash og black, når det er bedst.
Grave Pleasures forener igen dommdagsprofetier med en omgang lystig rock og rul, der både er storstilet og letbenet. Igen bliver det lige akkurat så solidt leveret, at man uforløst kræver mere.
Butcher Babies’ tredje album er endnu en suveræn og hæsblæsende rutsjebanetur rundt i metallens mange facetter. Man skal holde godt fast for ikke at falde ud af vognen,mens man udsættes for det ene frydefulde gys efter det andet.
Trods gode intentioner overbeviser Dead Lord med ’In Ignorance We Trust’ på ingen måde om, at bandet er det nye Thin Lizzy.
Maria Brink og resten af det let forglemmelige ensemble i In This Moment er parat med deres 6. plade på 10 år. Trods lidt udvikling fristes man til at sige, at alt er, som det plejer, når den amerikanske kvintet udgiver musik.
Fredag formiddag på Wacken Open Air forsøgte Lacuna Coil at ruske liv i et søvndrukkent publikum, der ikke lod sig overbevise af bandets forsøg på morgenfest, masseprotest og fællessang. Kun Cristina Scabbias skarpe vokal reddede publikum fra massesøvn.
Dødsmetalhovederne fra Aborted var nogle af de første til at sætte gang i undergrundsfesten, da de torsdag aften mere end beviste deres værd på Headbangers Ballroom-scenen under dette års Wacken Open Air.
