Rockbraget udeblev på ingen måde under Jack Whites sene aftenoptræden på Orange, hvor det stod tydeligt frem, at manden - som så få andre - har sange af et så hårdtslående pragtformat, at de sagtens kan spille scenen op. Samtidig bruser han nærmest over af smittende spilleglæde.
Stuttgart-trioen Die Nerven fik omsat deres had til deres hjemby i et medrivende og energisk post punk-show, som publikum lørdag på Pavilion formentlig sent vil glemme.
Carcass' fejlplacering i et for stort telt, for tidligt på dagen, for sent på festivalen, fik det bedste og det værste op i dem.
The Ocean lagde godt far land fredag after på Avalon, løb tør for brændstof ude midt på oceanet, men fik sig reddet sikkert i land på ren spilleglæde.
Det aggressive, men sympatiske power violence-band Nails spillede både med musklerne og hjertet og lukkede søndag aften Pavilion af for i år med brutal manér.
I fredagens meget sene aftentimer var New Hampshire-drengene i Vattnet Viskar sat til at formørke Pavilion yderligere med deres moderne black metal-toner. Og det lykkedes dem.
Lørdagen stod i doom-genrens tegn med tre tunge bands, der bød på et pskykedelisk trip med Dark Buddha Rising, en knap så overbevisende indsats fra Drug Honkey og en sortsindet mindre triumf fra Mournful Congregation.
Da Bl’ast! indtog Pavilion natten mellem fredag og lørdag, var man alt for fuld til overhovedet at se en bjælde. Men man kunne høre, det var fedt.
Tunge, psych-dedikerede Narcosatanicos spillede tirsdag aften under opvarmningsdagene en ekstrakoncert på den aparte scene Dome Stage. Det var ikke bandets skyld, at koncerten aldrig kom ind under huden på én.
Roskilde Festival tog en chance ved at sætte de to københavnerbands Helhorse og The Psyke Project sammen. Godt de alle tog den!
Middelmådig musik leveret af en fuld og skæv sanger med en slidt stemme. På papiret lyder det som en katastrofe. Men ikke når man har spillet i Pantera og hedder Phil Anselmo!
Spilletidspunktet søndag middag forhindrede ikke de rutinerede Skambankt i at levere en veloplagt og vedkommende rockfest for tredje gang i karrieren på festivalen.
Spids Nøgenhat leverede en succeskoncert, der ikke helt nåede højderne fra 2011, men stadig hensatte publikum og anmelder i ekstase.
The Men virkede så fundamentalt uoplagte, at man kunne tvivle på deres vilje til at spille musik.
The Black Dahlia Murder sled og slæbte og fik til sidst hevet en solid søndagskoncert ud over rælingen.
Fredag fandt Mogwai den perfekte balance mellem det storladne og det stemningsfuldt fortættede.
Corrections House leverede en meget sammenhængende og kunstnerisk fuldendt koncert, det vanskelige tidspunkt til trods.
Roskildes Avalon-scene var mildt sagt ikke ideel til Les Claypools country- og blues-fortolkninger af hans egne og forbilledernes sange. Den sarkastiske californiers jokes faldt til jorden, mens publikum utålmodigt og forgæves ventede på Primus-hits.
Psykedeliske briter med kurs mod rummet gav en psykedelisk oplevelse lørdag nat på Roskilde.
Foran Orange Scene blev menneskemassen halet nådesløst gennem ungdomsbranderter, tidlige festminder og sikkert en hel del første kys, mens trioen på scenen befandt sig mere end godt under nostalgiens blinkende diskokugle