Rising var slet ikke dårlige, men fungerede heller ikke helt på Copenhells lille scene.
Det var finsk, fjollet og festligt, da Korpiklaani stod for årets folkemusikalske indslag.
Skønhedsfejl og et småpinligt optrin fra yngre udgaver af Cavalera fik en ellers fremragende begyndelse til at trække i langdrag og blive lidt ligegyldig mod slutningen.
Uden egentligt at kæmpe for det, sejrede thrashkongerne Slayer på imponerende vis - alene fordi de er Slayer.
De ældre britiske gentlemen viste sig igen fra deres bedste side på dansk grund. Saxon sejrede stort denne lørdag eftermiddag.
Efter gentagne afbud stod det amerikanske deathcore-band All Shall Perish endelig med dansk grund under fødderne, klar til vildt show.
Amerikanske Skeletonwitch havde æren af at åbne Hades-scenen til dette års Copenhell og leverede et solidt show.
For teltliggerne og de allermest entusiastiske kunne årets Copenhell tyvstartes med fløjter, fjollerier og fest.
Mens 90 % af festivalen vel så Mötley Crue, lukkede og slukkede Cannibal Corpse Sweden Rock foran en lille håndfuld fans, der fik serveret en blodig dødsdessert til at tage hjem på.
Sacred Reich gav anledning til lidt tiltrængt headbanging på Sweden Rock, men Arizona-bandets meget lidt opfindsomme Slayer-inspirerede thrash kan ikke bruges til meget mere end netop dét.
Sepultura understregede med en overbevisende koncert, at de har lavet nogle af thrash-genrens bedste sange.
Koncerten med den tyske superguitarist Michael Schenker druknede i regn, der lagde en dæmper på en i forvejen kedelig oplevelse.
Veteranerne i Bad Company med Paul Rodgers gav en hyggelig eftermiddagskoncert, der dog ikke rykkede ved andet end beholdningen i ølflaskerne rundt omkring på pladsen.
Dark Funeral var på hjemmebane i det svenske mørke, og gav opvisning i hvordan et ondt musikalsk mareridt lyder.
Gendannede Ugly Kid Joe sørgede for god stemning og hård rock på Sweden Rock.
Solen vandt over engelske Hell, der var temmelig svære at tage seriøst.
Et gitter havde nær ødelagt koncerten, men i sidste ende sejrede King Diamond og venner alligevel stort i Sverige.
Netop som regnen gav efter, spillede NWOBHM-heltene i Tygers of Pan Tang en medrivende koncert, der både så ud til at komme bag på Devilutions udsendte og på de fremmødte publikummer ved Zeppelin-scenen.
Blue Öyster Cult gik på Sweden Rocks hovedscene netop som regnen begyndte at vælte ned. Og det medførte en ærgerlig drukning af amerikanernes overlegne rifffest.
Der var ikke en finger at sætte på Soundgardens koncert på Sweden Rock. Til gengæld fik man et ærgerligt indtryk af fire musikere, der nærmest intet har til fælles, og som mest spillede, fordi de skulle.