Deaf Club brugte Gloria til det, scenen er bedst til: Cirkelspark og rå punk. Desværre fik de ikke så meget tid, som vi kunne have ønsket os.
Det er altid godt nyt, når Perturbator er på plakaten – eller sådan var det i hvert fald engang. Men synthwave-kongen fra Frankrig evnede ikke at forny sig i containerhavnen på Roskilde og vi gik hjem lidt uforløste.
Da først Wu-Lu erkendte, at Blur havde vundet, gik koncerten i overdrive i en genre-agnostisk dansefest på Gaia.
Backxwash fik den utaknemmelige opgave at spille under både Blur og Rosalia, men gjorde det vedkommende og nærværende for dem, der var kommet for at se hendes harske rap.
Kan man redde den hjem på charme, spilleglæde og gode sange, når sangeren har sløret slinger i valsen?
Aftenens koncert på Apollo handlede om så meget mere end blot lyd. Det var følelser. De helt ubehagelige. Dem vi ikke har lyst til at tale om. Dem så mange metal-bands higer efter at kopiere.
Fredag på Roskilde Festival var hyggelig og rar. Heldigvis havde Code Orange ingen intentioner om at bibeholde den stemning.
Platform dannede rammen om en koncert, som både indfriede forventningerne, men også overaskede med et poetisk pausekomma.
Electric Wizard mindede os om, at man ikke behøver mere end en bluesgang til at lave en knusende god koncert.
Nova Twins havde succes med at tage en slidt genre, defineret af sin samtid, og gøre rap-rocken spændende og indlevende.
Soul Glo levede mere end op til hypen og havde succes med at omdanne Gloria til det vanvid, der definerer bandets musik.
Det er ikke altid lige meningsfuldt med black metal i de fordrukne opvarmningsdage, men det var det med Angstskrig.
Orange Scene dannede rammen om en næsten perfekt udført pop-performance,
som både blottede musklerne og den maskuline følsomhed.
Den sad ikke helt i skabet, men det supersympatiske band Ithaca formåede alligevel at skabe stemning og mosh.
Queens Of The Stone Age gav en rockkoncert som i gamle dage på Arena, og vi fik i halvanden times tid en følelse af at stå midt i en tid, der nok snart er ovre.
Chat Pile lagde lidt for tilbageholdende ud med det, der ellers en af deres stærkeste kompositioner. Alligevel blev det en god koncert til sidst.
Festivalens første dag peakede lige fra start med en sublim koncert fra Karin Dreijer og deres venner.
Roskilde fik spark i ansigtet og Eyes beviste endnu en gang, hvor overlegent godt et live-band kvintetten er.
Lorna Shore larmede af sted, men det var en koncertoplevelse, der var forbeholdt de få heldige, der kunne høre, hvad der skete.
Selvom vi fik høj energi, nærværende intensitet og masser af hardcore punk, nåede publikum aldrig helt at komme tæt på Scowl.