Norske Witch Club Satan var en sej og feministisk fuckfinger til den mandsdominerede black metal-genre.
Afsky leverede en fremragende koncert, som desværre ikke rigtig fik lov til at vokse til sit fulde potentiale.
Scimitar var en af de koncerter, jeg på forhånd satte mig på, da der skulle fordeles anmeldertjanser under årets A Colossal Weekend. Som fan af Slægt og Shaam Larein var det en no-brainer. Desværre var det kun fedt på papiret.
Et debutshow i et næsten udsolgt Pumpehuset var den perfekte indledning på Asinhells tour rundt i Europa, før de senere på sommeren returnerer til Copenhell og Næstved Metal Fest.
Der var ingen metaltræthed at spore hos Metallica, der leverede både deep-cuts og livedebut på nyt nummer i München.
Offermose og kunstnerduoen Last Oblivion fusionerede cinematiske toner og cirkulær mystik.
Hvis man kan lide sin hardcore med en sjat black og doom i, og generelt er ubegejstret for olieindustrien, så skulle man have været til Attan.
Gaerea havde publikum i deres hule hænder og overbeviste intenst om, at de er kommet for at blive!
Fredagens koncert med Katla havde til formål at vise gruppen fra nye og mere eksperimenterende sider. Det lykkedes delvist.
FN SCAR 16 er et automatvåben. Det benyttes blandt andet af militærpolitiet i São Paulo. Det kan affyre 625 skud i minuttet.
Kairon; IRSE! fyrede op for både kant og dronende twists som årets sidste navn på A Colossal Weekends hovedscene, og gav et tungt skud godnat-syre til folket.
At høre Ole Luks univers udfoldet akustisk med strygere er en oplevelse, de færreste forundt. Vi hastede ned i kælderen og fik en føler, vi ikke havde været foruden.
Der var egentlig intet galt med Wolves in the Throne Rooms koncert. Men var der noget godt med den?
Kollapse lagde 120 % på scenen i Vegas lounge, og umuliggjorde dermed lounging.
Danmark fik royalt besøg, da dronningen af stonerrock holdt hof for sine fuzzhungrende undersåtter.
Sick of It All havde target Violent Way med under armen, og sammen med Smertegrænsens Toldere dannede de rammen om en aften med tre forskellige, genretrofaste smagsvarianter af punkrock.
Die Wilde Jagd satte alt på et bræt og leverede festivalens absolut mest mindeværdige koncert i samarbejde med Dutch Metropol Orkest.
Patriarchy delte vandene på redaktionen, og det er et band, der kræver, at man køber præmissen.
Khanate mestrede suspence til en grad, hvor vi hang hjælpeløst sprællende og gispede efter vejret, mens sjælen langsom gik i krampe til lugten af råddenskab.
Clipping. samlede bolden op, hvor Backxwash smed den fra sig i 2023, og udfordrede Roadburn-publikummet med sin eksperiementerende, noisy hiphop.