Anmelder stortuder til rockkoncert, som hendes anmelderkolleger ikke forstår. Heldigvis var der en del i publikum, der helt forstod.
Er det godt eller dårligt, når man ikke kan høre det kedeligste element i en koncert?
Sam Shalabis ensemble skabte musik, der skræmte folk fra Avalon, men badede andre i krævende vel- og mislyd.
Et propfyldt Avalon kogte fuldstændig over, da IDLES beviste at post-punken lever i bedste velgående.
Roskildepublikummet tørstede efter en metalfest, og da de ikke fik den, lavede de deres egen.
Parental Advisory: Explicit content! Så er det sagt. Teto Preto er ikke for mindreårige, og mens 134.900 andre festivalgæster sang med på Jada på Orange, fik de sidste 100 en anderledes og til tider fantastisk oplevelse på Pavilion i selskab med det gale brasilianske kunsterkollektiv, Teto Preto.
Otoboke Beaver leverede en uforlignelig og humoristisk koncert på ægte Jap-punk maner.
Moor Mother gav os et soundscape af uretfærdigheder i Glorias mørke og gik i øjenhøjde med publikum.
Der var næsten intet at sætte en finger på, da Konvent indtog Pavilion med bravour. Men alligevel var det som om, at der manglede noget.
Vemodig og drømmende dansefest til de tålmodige på Avalon
En sen nattetime på Pavillon burde være den ideelle setting for et band som post-industrial/noise-trioen Kollaps, men ironisk nok faldt deres koncert sammen.
Modige Gggolddd delte ud af sit inderste på Gloria med en skøn blanding af bekendelsessang, gotisk guitar og elektroniske nyrestød til følelsesapparatet.
Der var lagt op til en lidt for sær kombination af eksperimenterende fusionsrock og rockstjernegimmicks, da Dawson og Circle vækkede os på et lunkent og halvfyldt Pavilion.
I en bedre verden ville John Cxnnor have spillet på Orange, men Gloria dannede en perfekt ramme om en sublim oplevelse.
Festival smadret: Turnstile satte niveauet så højt onsdag aften, at ingen koncerter resten af ugen kommer til at toppe det.
Plant og Krauss spillede hinanden gode på Arena til en koncert, der viser hvor langt man kan bevæge sig musikalsk og samtidig beholde sine rødder.
Endelig skete det! Avalon blev åbnet efter tre års Roskilde Festival-tørke, og publikum var tydeligvis tørstige efter det, post-punk-irerne i Fontaines D.C. kan.
Der blev igen langet fuckfingre ud til nær og fjern på Rising.
Hjerteskærende melodier, solnedgang, pling-plong-rytmer, dans og glade mennesker. Whats not to like?