Pladeanmeldelser
Hurtig, tung og brutal er debutpladen fra Diamond Plate, men alligevel mangler der noget...
Seven har skridt i den rigtigt retning, men også alt for mange fejltrin undervejs.
Numetal-veteranerne skruer op for distortion-pedalen og kigger tilbage mod rødderne på deres syvende album.
Misfits mestrer stadig at lave små catchy sange, men finessen er ikke længere tilstede, og vokalen fra bassist Jerry Only står ikke mål med bandets tidligere frontmænd.
Teknisk dødsmetal med masser af basdetaljer trukket helt frem i mixet er hvad belgiske Pestifer byder på.
Selvom Rose Funerals breakdowns hurtigt bliver ensformige, så er der bare så mange andre lækkerier, der gør gruppens andet album rigtig fedt.
Van Canto insisterer stadig på, at man godt kan nynne sig gennem en metalplade, og anmelder Molin insisterer stadig på det modsatte.
Efter mange års eksistens og et debutalbum i 2004 kommer nu endelig svenske Cipher Systems andet album.
Sangene er fede på Redemptions nyeste skive, men produktionen måtte godt have været stærkere.
Bortset fra en rigtigt fed sanger gør Australiens Tracer ikke det store væsen af sig.
Porcupine Trees Steven Wilson bevæger sig ud af en moderne og stilfuld prog-tangent på 'Grace for Drowning'.
Mastodon har kigget i rockgryden, rørt lidt i suppen og fået en ganske fin plade ud af det.
Hatesphere foretager sig ikke meget nyt, men foretager sig rigtigt meget godt på det syvende album.
Den hårdtslående kvartet Mastodon er denne gang voldsomt inspireret af Alice in Chains.
I princippet er det en umulighed, men de første lyt mere end antyder, at Mastodon har overgået mesterværket 'Crack the Skye'.
Machine Head følger op på den fantastiske 'The Blackening' med den vovede og kompromisløse 'Unto the Locust', og det virker.
Decaying fra Finland leverer en udmærket omgang oldschool dødsmetal, hvori der lånes fra genrefæller som Asphyx, Bolt Thrower og Grave.
Lige under fire måneder gik fra fra Arkonas spændende EP til en ny fuldlængde, som har skizofrenien intakt, selvom spændingsniveauet ikke holder hele vejen.
Textures vender tilbage med endnu en masterclass i kontrastfyldt, teknisk metal.
Det tidligere Dream Theater-medlem Derek Sherinian beviser, at han er bedst, når der ikke lægges bånd på ham, og han får lov til at udøve sine progrocklyster fuldt ud.