Pladeanmeldelser
Amerikanske The Black Dahlia Murder fortsætter i den deathcore-stil, som det er kendt og respekteret for at spille så vel, og det er der kommet en nørdet og alsidig plade ud af.
Sepultura har med 'Kairos' begået deres bedste plade i over 10 år, og får måske vendt formkurven.
Den anden skive fra Barn Burner kombinerer stoner- og klassisk rock med heavy metal og resultatet er egentlig frisk og frækt, men indtrykket dør lidt ud i længden.
Hvis du lige står med en halv time på hånden, så har du tid til Looking for an Answers nye skive, der er fyldt med fornem grindcore.
I disse år skal lede længe efter en mere produktiv musiker end Wino. Heldigvis skal man også lede længe efter et højere musikalsk niveau, end det, netop han leverer.
Def Leppard er tæt på at ramme helt plet med sit vellykkede livealbum 'Mirrorball', der især glimrer ved at hylde epoken fra, før der gik MTV i den for alvor.
Den danske superguitarist Søren Andersen, der mest er kendt for at være hyret af store navne, slipper rigtig godt fra sin solodebut.
Mindre end et år efter debuten er super-supergruppen Black Country Communion på banen med '2'. Et album, der ikke skuffer, men sælger sig selv allerbedst på de sidste skæringer.
Trods talrige fede ideer er Black Stone Cherrys samlede resultat ikke prangende i denne omgang.
Repertoiret udvides gevaldigt af Devin Townsend på 'Deconstruction', hvor der skrues op for alt det velkendte.
Nye jagtmarker afprøves af Devin Townsend på 'Ghost', der udgør lige præcis en fjerdedel en af multimusikerens seneste store projekt.
In Flames gør endnu engang det de er bedst til, og med sådan overlegenhed at egentlig udvikling ikke savnes.
Når man først har vænnet sig til den relativt begrænsede produktion, så er der både fed stemning og aggression i Ligfaerds kaotiske inferno.
Pain har igen ramt en fornem balance mellem industriel elektro-pop og metal på et godt varieret syvende album.
Rhapsody of Fire lægger igen mere metal i musikken, og ikke så overraskende er det en god udvikling.
Mayan er en symfonisk, progressiv death metal opera udtænkt af Mark Jansen fra Epica og to ex-medlemmer af After Forever.
På blot 24 minutter kommer russiske Arkona vidt omkring i sin pagan/folk-metal og det endda med sammenhængen intakt.
Forever The Sickest Kids byder på steril, generisk pop-punk fra den mest leflende skuffe.
Lovende, men også lidt usikkert album fra noget så sjældent som et metalcore band med kvindelig forsanger.
Holy Martyrs power metal holder tempoet ved at være simpelt og effektivt udført.