Pladeanmeldelser
Den nye plade med Morbid Angel har været ventet siden 1997. Men forløsningen udebliver.
Alt er på vej mod det gamle på det, som måske er Hammerfalls genfødsel efter nogle svære år med stilstand. Svenskerne har genfundet tråden!
Med 'Live At Donington 1990' har Whitesnake valgt officielt at dokumentere den mest kunstnerisk fattige periode. Højt puddelhår, hvinende guitarer og en træt sanger er, hvad vi får.
Parzival spiller excentrisk industrial musik, og det dansk/russiske band er nu aktuelle med sit sjette album.
Det kræver lidt tilvænning før man ikke er bare lidt skuffet over produktionen på den nye Karma to Burn plade.
At Autopsy er tilbage har man vidst nogle år, men nu foreligger beviset endelig i et fuldt og godt album, som endda holder en spilletid på omkring time.
The Breakers vil genopleve og genoplive gamle stunder, men glemmer at både indhold og indpakning skal med i tidsmaskinen.
Alestorm har ladt kanonerne, slebet kloen, sat skægget i brand og i øvrigt fuld vind i sejlene på det nyeste bølgebrydende udspil.
Gallhammer er kvinder, der spiller doom. De slipper ikke alt for heldigt fra det.
Det er ikke småting Crocell har udrettet på ganske kort tid, og med 'The Wretched Eidola' fortsætter de kursen opad!
Med den ottende studieplade gør Vomitory ikke den store skade. Her er alt, som det plejer.
Pestilence holder desværre ikke standarden lige højt hele vejen over 'Doctrine', der ellers byder på fine referencer til mægtige Death.
Ballademagerne over dem alle, Journey, er genfødt som hardrockende rockband med et album helt uden sødsuppe. 'Eclipse' er årets melodiske rockalbum.
Amorphis har været i gamet i over 20 år, og lyder stadig friske, selvom deres nye album desværre også har en række jævne sange.
Frustrerende, men også enormt lovende tredje album fra et af post-hardcorens varmeste navne.
Arch Enemy holder tempoet i produktionen og skaffer sig i hvert fald én ny fan med deres nyeste album.
Der er afrevne lemmer og en hyldest til dødsmetallen som den lød i Europa for mere eller mindre 20 år siden på Revoltings tredje album.
Det nye album fra Samael var, pga. afstikkeren til den voldsomme 'Above' sidste gang, et af den slags, man på forhånd ikke anede, hvad man skulle forvente af.
Ipsissimus er aldeles velfremført, konsekvent og kompetent black metal, der dog ikke er for ledt til også at udfolde sig i store stemninger.
Sveriges Electric Boys har efter halvandet årtis pause lavet en udmærket underholdende udgivelse, men så heller ikke mere end det.