Pladeanmeldelser
Engelske Tesseract tager sig god tid på denne skive, men belønningen falder også prompte.
Finske Before The Dawn kører ufortrødent sin stil videre, og selvom den måske lige er blevet forfinet lidt, så lyder det blot som en gentagelse af tidligere udspil fra bandets hånd.
Man får masser af god pop fra Michael Monroe, det står lidt værre til med rockmusikken.
Graveyard udgiver deres andet album, 'Hisingen Blues', der sparker så meget røv, at det næsten burde være kriminelt.
Norske Vreid fortsætter svartmetallen hvor Emperor slap, og udgiver potentielt årets album.
Seneste album med Children of Bodom lyder helt som vi kender dem, men er måske lige en tand bedre.
Går du rundt og savner gamle dages crossover thrash, så er det nye album fra Condemned? værd at tjekke ud.
Der bliver gået til stålet på danske Process' debutalbum, der bestemt kan anbefales, selvom bandet går ud af den farlige metalcore-vej, hvor kun få bands formår at begejstre.
Københavnske Scarred By Beauty leverer varen - og mere til - på deres længe ventede debutalbum.
Brasilianske Facinora har ikke ret holdbart ud over en portion raseri og charmerende dårlig lyd.
Darkest Hour kører i princippet på genremæssig autopilot, men forstår dog at tilføje det nødvendige ekstra.
Det tungeste og mest støjende DevilDriver-album til dato mangler lige det sidste for at gøre bandet til ét af det helt store.
Med violin, skomagerbas og trækharmonika danser Dalriada sig igennem en omgang rimelig flot og melodisk folkemetal, som dog også får en tand for meget træsko af og til.
Når man sidste år fik en groove-metal gave fra hjemlige The Burning, så synes israelske Betzefers andet album lidt omsonst, selvom det også besidder stærke riffs.
Det er udelukkende en teaser, men Risings lille single lover utroligt godt for skive, der skulle komme i efteråret 2011.
Debutpladen fra hjemlige Trusted Few lover faktisk ret godt, selvom den har sine problemer med musikere, der vil i mange flere retninger på samme tid.
Earth er tilbage med første del af en dobbeltudgivelse, der bygger videre på den ørkenstøvede stil, Dylan Carlson & co. har lagt for dagen på de seneste par plader.
Man under Seven Thorns meget medgang, men arbejdet for et gennembrud er alligevel langtfra fuldendt.
En meget varieret og melodisk thrash-udgivelse er pengene værd, hvis man altså kan høre udenom teksterne.
God, solid thrashmetal, der dog er lidt for forudsigelig.