Copenhell '19: Hovednavnene er på plads

Populær
-T1X6743-52-1466741714

Copenhell fuldender plakaten for 2019 med rockhistoriske sværvægtere og metalliske lækkerier, og der bliver plads til både gensynets glæde og nye bekendtskaber.

Kunstner
Titel
+ Pretty Maids + Glenn Hughes + Living Colour + Katatonia m.fl.
Spillested
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

Med dagens ti annoncerede navne kan Copenhell nu melde om fuldt program til årets festival. Og det er ikke hvem som helst, der kigger forbi, når festivalen afvikles fra den 19. til den 22. juni.

Faktisk bliver der mere end rig mulighed for at hylde de sidste 45-50 års rockmusik, når de tyske rocklegender i Scorpions vender tilbage til festivalen og slutter sig til Tool og Slipknot som det sidste hovednavn og fuldender toppen af plakaten. Men også Glenn Hughes kigger forbi Refshaleøen og spiller klassisk materiale fra sin tid som forsanger og bassist i Deep Purple, ligesom horsenianske Pretty Maids, hvis debutalbum i år fylder 35, meget vel kan ende med at fyre op for en tung folkefest.

Og så er der alle de andre, der både appellerer til de hårdhudede metalhoveder og dem, der vil have det mere grungy og med crossoverappel. Læs vores udtømmelige præsentation af alle dagens annonceringer nedenfor.

Scorpions:
Scorpions har spillet hård rock i intet mindre end 54 år. Bandet blev dannet i 1965 i Hannover, og Rudolf Schencker, der startede bandet, er stadig strengevrider, mens forsanger Klaus Meine har været med siden debutpladen ’Lonesome Crow’ fra 1972. Siden er det blevet til 18 plader, et hav af hits og endnu flere koncerter verden over gennem mere end 50 år. Scorpions spillede senest på Copenhell i 2016, hvor de var på deres ’50th Anniversary World Tour’. Siden var de i 2017 forbi Royal Arena, og nu er de så klar til igen at stå som et af hovednavnene på Copenhell i 2019. Kan du ikke klassikerne som ’Rock You Like a Hurricane, ’Still Loving You’ og naturligvis ’Winds of Change’, så har du lige nogle måneder til at blive klar til fællessang.



Læs alt om bandet her. 
Læs vores Metaldiktator om 'Blackout' her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

Pretty Maids:
En stærk omgang klassisk heavy metal er, hvad vi kan forvente af veteranerne fra Horsens. Bandet er dannet helt tilbage i 1981 og har kæmpet en beundringsværdig kamp for at holde ilden i live, i medgang og modgang. I de seneste 10 år har det heldigvis mest været medgang, ligesom i de glade 80’ere. Det bliver ‘Red Hot and Heavy’ på Copenhell, hvor man måske alligevel tør håbe på storhittet, fortolkningen af John Sykes’ store ballade, ‘Please Don’t Leave Me’. Pretty Maids var på festivalen i 2015, hvor vores udsendte anmelder mente, at det var godt, at netop det nummer ikke blev spillet, men mon ikke vi godt kan tåle fællessang og sjælere også? Der var i hvert fald ikke et øje tørt, da nummeret blev fyret af på Royal Metal Fest 2012 og gik fint i spænd med vaskeægte metalhits som ‘Back to Back’ og ‘Future World’.



Læs alt om bandet her.
Læs vores Metaldiktator om 'Red, Hot and Heavy' her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores seneste interview her.

Glenn Hughes:
Det er en af den hårde rocks legender, som Copenhell her hiver op af hatten og giver shine på årets plakat. Selvom Glenn Hughes kun nåede at være med i Deep Purple i tre hurtige år, før de gik i opløsning, så nåede han i perioden fra 1973 til 1976 at medvirke på de tre udødelige klassikere ’Burn’, ’Stormbringer’ og ’Come Taste the Band’ og skrive sig ind i rockhistorien. Bassisten og sangeren mestrer begge discipliner til fulde, hvilket han siden har bevist mange gange som soloartist, frontmand i supergruppen Black Country Communion og med sine gæsteoptrædener, blandt andet som sanger på Black Sabbaths ’Seventh Star’. Det er dog tiden i Deep Purple, der æres, når han i selskab med blandt andre de danske musikere Søren Andersen (Electric Guitars) og keyboardist Jesper Bo Hansen til sommer spiller på Copenhell på sin Glenn Hughes Performs Classic Deep Purple Live-turné – og vi ser frem til at høre de gamle sange blive blæst af sted for fuld kraft med Hughes’ store stemme i front.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores seneste interview her.

Living Colour:
Dobbelte Grammy-vindere. Pionerer. Grænseoverskridende. Genredefinerende. Superlativerne, der kan hæftes på Living Colour, er mange. Det rent afroamerikanske funkmetal-band fra New York var med til at bryde barrierer på stribe i slut-80’erne og start-90’erne, hvor de sammen med Body Count og Fishbone udfordrede racefordomme og i selskab med Faith No More var frontløbere for den funkmetal-bølge, som også affødte bands som Red Hot Chili Peppers og Jane’s Addiction. Megahittet ’Cult of Personality’ sikrede ligeledes Living Colour en plads i rockhistorien, inden bandet efter tre plader gik i opløsning midt i 90’erne. De blev dog gendannet fire-fem år senere og har udgivet endnu tre plader, hvoraf den seneste, ’Shade’, fik glimrende anmeldelser. Det er et granvoksent og scenevant orkester, der leger med genrerne og garanterer funk, bounce, hits og 90’er-vibes, som vi kan se frem til på Refshaleøen til sommer.



Læs vores seneste pladeanmeldelse her.

Katatonia:
”Det er et album, som man virkelig kan fordybe sig i, og belønningen kommer efter en hel del lyt, for det er i sandhed et fremragende album, som svenskerne har sendt ud i natten.” Således lød vores dom, da Katatonia i 2009 udgav deres ottende udspil, 'Night Is the New Day'. En plade, der blandt deres fans fortsat hyldes som et af deres stærkeste udspil, og som fungerede som overgangspladen, der både skuede tilbage til de tunge goth-metalliske elementer, der prægede deres lyd igennem 00erne, men samtidig også banede vejen for den mere progressive lyd, de siden har bevæget sig i retning af. Godt nok var det doom og dødsmetallens verden, de tog udgangspunkt i, da de startede i de tidlige 90'ere, men det vil der næppe blive skelet meget til, når de melankolske svenskere på opvarmningsdagen om onsdagen først og fremmest hylder 10-årsjubilæet for 'Night Is the New Day'. Find trygt den sorte øjenskygge frem, hvis du er åben for at åbne førstedagen af Copenhell med følelserne uden på tøjet.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

Unleashed:
Unleashed er et af de oprindelige dødsmetalbands fra Sverige, der var med til at forme den lyd, der blev kendt som lyden fra Göteborg. Unleashed er godt nok fra hovedstaden Stockholm og er en af de bærende bands fra dengang. Modsat flere af de andre navne, så buldrer Unleashed stadig derudaf. De har netop udsendt deres 13. studieplade ’The Hunt for White Christ’ og nu omsider tilbage med en dansk koncert. De har nemlig ikke været forbi Danmark siden 2009, så det er et scoop for Copenhell, at de omsider kan fremvise Johnny Hedlund og co. for de danske fans. Medbring vikingehjelm og mjødhorn når der skal growles!



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

Candlebox:
Mens vi har for vane at hylde grungens Big Four fra Seattle, har vi ofte en tendens til at glemme nogle af de andre orkestre, der også udgjorde grunge- og post-grungebølgen. Copenhell har allerede booket Stone Temple Pilots, og nu er det Candlebox’ tur. Som de fire store kom de fra Seattle i start-90’erne og hittede hurtigt med 90’er-evergreens som ’Far Behind’ og ’You’. Efter tre plader og 90’ernes afslutning, gik bandet i opløsning for dog at blive gendannet fem-seks år senere. Siden da er det blevet til tre album mere; det seneste, ’Disappearing in Airports’, er fra 2016. Candlebox leverer en god gang post-grunge med inspiration fra blues og hard rock. Ligheden med bands som Pearl Jam og Creed er til at tage og føle på. Ikke mindst fordi Dave Krusen, der spillede trommer på Pearl Jams ikoniske album ’Ten’, har været bag tønderne i Candlebox siden 2015.



Slægt:
For to år siden slog de med stålkraft fast, at Slægt hører hjemme på Danmarks største metalfestival. Der spillede de godt nok på Pandæmonium-scenen tidligt på eftermiddagen, men selv et lunkent spilletidspunkt kunne ikke holde deres blackened heavy metal nede. Siden har de været på udenlandske turnéer, udgivet den tredje plade, ’The Wheel’, og er i det hele taget bare blevet et endnu mere prominent band, både herhjemme og i udlandet. Mon ikke både placering og spilletidspunkt viser sig en smule mere fordelagtigt i år?



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

Manticora:
Det er et af nationens mest underkendte metalbands, der får et spotlight på årets Copenhell. Manticora har eksisteret siden anden halvdel af 1990’erne og er med ’To Kill to Live to Kill’ fra sidste år nu otte album inde i karrieren, men trods nok så mange koncerter i udlandet og roser om international klasse har deres progressive og stort anlagte power metal endnu ikke slået bredere igennem i metal-Danmark. Det kan være, det ændrer sig, når det erfarne band spiller op til sommer.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

Demon Head:
Kan et band mon bede om en bedre optakt til et releaseparty for et nyt album end dagens nyhed? I aften spiller Demon Head i Pumpehuset for at fejre udgivelsen af det tredje album, ‘Hellfire Ocean Void’, og denne morgen kan de så røbe, at der venter et job på Refshaleøen til sommer. Det nye album vil frem i verden med melodiske virkemidler, så musikken er let at gå til, men samtidig er herligheden stadig imponerende mørk og mystisk. Den reverbbadede vokal sender tankerne i retning af Danzig og King Diamonds vokal, når den er mørk og teatralsk, men også Tribulation-fans også kan gå sultne ombord i den storladne mørkerock.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.