Anarko-punkerne Antisect gav en noget træt eftermiddagskoncert på Roadburn, der først blev bedre end ligegyldig til sidst, da det var alt for sent.
Der var ikke imponerende bid i Hamferd fra Færøerne, der dog var klædt pænt på. Mest af alt mindede de om en lightudgave af danske Saturnus.
Dark Sermon er en 4 år gammel konstellation fra Tampa, der med debuten ikke tilføjer dødsmetal-metropolen noget videre interessant.
Canadisk dødsmetal overskyggede Job for a Cowboy, som igen understregede, at de er et overvurderet metal-band, der gav en bundskrabende koncert, som også blev præget af et par voldsidioter.
Det er 25 år siden, at de første gang drejede ind på deres karismatiske blandingsrute af punk, 60'er-psych og lo-fi-heavy, men på ’Vanishing Point’ fortsætter Mudhoney med at drøne ufortrødent videre. Dog ikke specielt vellykket.
Nokomak er et firbenet ådsel, der har ligget i undergrunden i godt tre år. Her vækkes de til live og hilser på med en demo bestående af fire buldrende numre.
Suicidal Tendencies har de senere år spillet herligt levende live-shows, men netop det livlige element savnes på albummet, som virker lidt statisk og uden stålsat fokus.
Hatebreed er på bandets 6. studiealbum, ’The Divnity of Purpose’, et forglemmeligt plagiat af sig selv, der lugter lidt af pengemaskine.
Første show på Manowars europaturne var mildest talt ikke overbevisende.
På debutalbummet 'Driven' spiller Aventyr en omgang hard rock, som såmænd ikke er dårligere end så meget andet inde for samme genre, men til gengæld også er hørt langt bedre så mange gange før.
Godt 15 år efter grungebølgen for alvor lagde sig, udsendte den københavnske trio Dear Delusion i sidste uge debutpladen ’Imprisonment’, som kommer, ja, godt og vel 15 år for sent.
I starten af 2012 havde Devilutions Villumsen fat i det første udspil fra What Worms Inherit, som inkasserede 3 stjerner og gav forventninger om en lovende fremtid.
Oslo Ess taber pusten imponerende og skamfuldt hurtigt, og groft sagt formår de at gå fra fantastiske til fesne på 2 minutter.
Rust n' Rages debut byder på en lidet overbevisende omgang glam-rock.
Secret Sphere har håndværket i orden, men ikke den store personlighed, og så ender det med at være gode, men ligegyldige takter.
Pilgrimz sendte i efteråret 2012 opfølgeren til den lovende succes fra 2008 på banen, men albummet skuffer desværre vores anmelder.
Incursed er noget så sært som et vikingeband fra Spanien, og de burde nok have holdt sig fra vores forfædre.
Bloodbound roder så meget rundt i klichéerne, at det bliver åndssvagt og kalkuleret - og overskygger en fin musikalsk side af sagen.
Opeth leverede en metalkoncert uden punch og spillede syv kvarters stormfulde gode sange uden meget hjerte.
Whyzdom har styr på musikken og vokalen, men sammenhængskraften er ikke til stede.