Sal Abruscato ser ikke bare glasset som halvt tomt, men som decideret smadret. ’Lay My Soul To Waste’ er en studie auditiv fascination af livets mørke sider.
Bedre sent end aldrig bringer vi her anmeldelsen fra Strifes koncert d. 2. maj på Beta. En aften, der foruden Strife bød på kombineret debutkoncert og releaseparty med danske Ruined.
Musikalsk er ’Hell A Horse’ som at åbne skuffen med 90’er-grunge spillet fra hjertet, med plads til kaos, kant og skævhed, hvilket der også er lagt vægt på i indspilningsprocessen.
Immolation holder fanen højt med 'Kingdom Of Conspiracy', der dog ikke helt når forgængerens høje niveau.
Saturnus leverede en fin koncert på Heavy Days in Doomtowns sidste dag. Alligevel kunne detaljerne godt tåle en finpudsning.
Debutpladen fra Satanic Assault Division er klassisk black metal med tydelig inspiration fra Norge. Det fynske band leverer sort musik med potentiale.
'Okkult' bringer Atrocity tilbage til dødsmetallen, og albummet er første udgivelse i en varslet trilogi, som bandet lover er bombastisk, brutal og mørk.
Det nye album med Delain er lidt af en narresut, da det alene indeholder to helt nye sange. Resten er dog ikke helt uinteressant.
Det klassiske NWOBHM/doom-band Pagan Altar virkede i begyndelsen grå, trætte og afdankede. Men publikums begejstring gav dem vinger. Af en slags.
20 år efter, at uerstattelige Ritchie Blackmore skred i vrede fra Deep Purple, er bandet endelig landet med sit eget prog-rockede udtryk. Det femte album efter 20 års ørkenvandring er rigtig godt.
Gendannede Dream Death leverede en sjælden europæisk optræden, der modsat torsdagens koncert med Penance havde det punch, der skulle til for at holde nakkemusklerne og luftguitaren kørende.
Til trods for at det tog Cult of Luna lidt tid at finde frem til deres aggressive ambitionsniveau, så formåede de alligevel at levere en mørk og vedkommende koncert, der tilmed havde Roadburn-publikummet i sin hule hånd.
Japanske Sigh gav en af de mest teatralske optrædener på Roadburn med kranier, englevinger, ild og blod – i det musikalske krydsfelt mellem Judas Priest, Venom og Cradle of Filths symfoniske teatermetal.
Korpiklaani er måske bedst til polka, men Metsatöll er bedst til metal, hvilket gav en overraskende, men glædelig koncertoplevelse i Voxhall.
Gendannede Die Kreuzen gjorde, hvad de kunne til deres to koncerter på Roadburn, men det var en ret flad fornemmelse at stå med blot cirka 100 publikummer i den tomme hovedsal og tage imod amerikanerne. Til den anden koncert i noget mindre Green Room gik det bedre, omend publikum stadig svigtede.
Whitesnakes 'Made In Japan' afrunder fint epoken med Doug Aldrich som leadguitarist, men tydeliggør også at der skal til at ske noget nyt, hvor David Coverdale slipper for at skrige sin fænomenale vokal endnu mere i stykker.
Nails lever op til debutalbummet med et endnu mere brutalt og knusende udspil, der denne gang strækker sig over "hele" 17 minutter og endda flere steder tangerer rasende grindcore.
Roadburn-aktuelle The Cosmic Dead er et irsk navn, man skal lægge mærke til. De går nemlig i den psykedeliske rocks fodspor tungere og mere pulserende end de fleste.
Bleeding Through gav den en sidste skalle og beviste, at de er en sammenspillet gruppe med kærligheden til hardcorescenen intakt.
Middelmådige Melechesh spiller stabil black metal, men bevægede sig i Århus rundt på grænsekanten til det komiske.