Melodøden slog for alvor igennem i 1995/1996, og det var med At the Gates, In Flames og Dark Tranquillity i front. Metaldiktatoren kaster sig her over sidstnævnte bands andet album, der udkom i 1995.
Selvom der var et par bundskrabere er Trivium stadig et band der kan skabe en fest. Og As I Lay Dying spillede generelt røven ud af bukserne på alt og alle.
Schweiziske Soulline har fundet vej til danske Mighty Music, der udgiver den nordisk orienterede melodød med de fængende melankolske passager.
Eluveitie er ude med sit femte album, og ser på konceptalbummet 'Helvetios' ikke ud til slække på kvaliteten.
Brutaliteten er i front hos svenske As You Drown, som er klar med sit andet album på Metal Blade, og som første gang står menuen på dødsmetal.
Tag alt det bedste fra Finland og ryst det sammen med sikker hånd - ender det ligeså godt som Insomniums nye album, så har du gjort det helt korrekt.
Det var sommer eller skulle ligne det, og Soilworks trommeslager Dirk Verbeuren kunne lige nå et interview med Devilution, inden han skulle på Roskildes Odeon-scene med bandet.
Tim Yeung lægger hurtige fødder til et amerikansk bud på melodisk dødsmetal i bandet World Under Blood.
Under Deftones-koncerten i KB-Hallen rendte vi ind i Dark Tranquillity-forsangeren Mikael Stanne, der velvilligt stillede op til vores klassiske 10 spørgsmål.
I denne artikel kommer Villumsen ind på Withering Surface, et band som han har fulgt mere eller mindre fra begyndelsen, og som nu har fået genudgivet sine første to albums.
Vanen tro dækker vi Wacken Open Air-festivalen i det tyske. Her er, hvad vores tre udsendte – Kent (K), Emil (E) og Casper (C) – mener, at du bare SKAL se i år.
Af de godt 150 navne, der optræder på årets Roskilde Festival, kan der synes foruroligende langt mellem snapsene, når det kommer til metalmusikken. Men vor to gæve skribenter Emil og Henrik har alligevel forsøgt at stable en guide på benene over de bands, du bør se.
Melodøden fra Dark Tranquillity er velkendt, og det er efterhånden bandets eneste problem, for selvom bandet tænker i nye baner, så ender facit lidt som det har gjort før.
Der er dømt nostalgi og tilbageblik til den første halvdel af halvfemserne med dette svenske band.
