Lucifer får på sin femte udgivelse markeret sig fornemt på toppen af den 70er-inspirerede rockscene.
Det var som en historielektion i rytmisk og hård musik, som den blev skabt for efterhånden en del år siden, da pakken Lucifer, Attic og The Night Eternal ramte Stengade en festlig fredag i februar.
Wolfe gør sin ting som sædvanlig, men det spinner og hvæser ikke rigtigt.
Gode bands, lille publikum; et symptom.
EPerne lander i en lind strøm. Denne gang kaster vi blikket på alt fra fransk sludge/black og cinematisk, dansk post-metal til horror-inspireret Tampa-død – med vekslende udbytte.
Pantsæt dit tandsæt og find armeringsjernet frem. Bonejammer vil slås. Og det vil du også.
TesseracT er aldrig set eller oplevet så gode i Danmark. Publikum fik en eminent koncert, båret af flot lyd, en god setlist, et engageret band – og to spændende opvarmningsbands.
Enkelte mandage er bedre end andre - mandagens workout i Pumpehuset var en af de bedste i lange tider!
Det er en intens tourpakke, der møder os i Bombehuset, hvor Abbath denne gang har taget Hellripper og Toxic Holocaust med på slæb til en kontant start på weekendens strabadser.
Anmelderen har været heldig at have adgang til denne plade igennem flere måneder – og derfor har han haft mulighed for at forelske sig grundigt.
Velkommen til Anthem of the Awakened – en ny black metal-festival med mange bands, som sjældent gæster fastlandet.
'Dead End' er ingen blindgyde, men Night Fevers formidable bejlen mod hardcorens og metallens absolutte superliga.
Gösta Berlings Saga gravede dybt i bagkataloget til koncerten i Malmø, og alle måtte vippe med foden til en veloplagt koncert i industrielle omgivelser.
Depeche Mode overgik sig selv i Royal Arena lørdag aften, hvor bifaldet vidnede om en koncert udover det sædvanlige og med et band, der både formåede at lege deres egne numre ind i fremtiden og holde fast i arven.
Vitriol lyder, som Morbid Angel burde lyde anno 2024, og de formår at holde både højt tempo, melodi og intensitet sammen på en fremragende plade.
Hele 'IIII' fra ende til anden, for første, sidste og eneste gang nogensinde. En overbevisende demonstration, der maner til respekt for det nye Solbrud med højere til loftet end nogensinde før.
Saxon lyder som sig selv og sælger ikke ud. Men hvor mange gange kan man gentage samme formel og samme omkvæd uden at komme til at lyde træt?
Nullerne er i højsædet hos Blood Red Throne. Det er stadig hårdt og groovy – og meget som det plejer.
Det blev en aften, hvor nogle åbnede sig og andre insisterede på at gemme sig bag sejhed og masker. Sidstnævnte var den kedeligste strategi.
Efter flere års venten fik danskerne endelig en nationalt anlagt Architects koncert. En spændende koncert, hvor arkitekterne dog blev overskygget af opvarmningen.