Det måtte bære eller briste med en black metal-koncert i et akvarium. Morild gav på Den Blå Planet alle fremmødte en unik oplevelse foran hajer, rokker og et taknemmeligt poblikum.
'Queen of Time' har været et af de mest roste album i 2018. Men sangene er for storladne og for glade. Forhåbentlig virker de bedre live.
Sulphur Aeon har sat gang i et større puslespil af kosmisk kaos, men formår med melodisk finesse at binde elementerne sammen til endnu et formidabelt og særdeles medrivende, Lovecraft-dyrkende album.
Der står blandt andet Sulphur Aeon, Taphos, Baest, Slægt og Helloween rundt omkring på Villumsens årsliste fra et år, hvor hans fokus i høj grad har været uden for metallen med nyt hus og familieforøgelse.
Copenhell offentliggør den helt store pakke med Lamb of God, Clutch, Slash og 13 andre bands, der spænder fra grunge over hardcore til black og død.
Det er ikke meget, man hører til Disrule herhjemme. Det er synd, for bandets stoner/doom er fermt udført og har masser at byde på, selvom bandet på godt og ondt ikke er interesseret i at forlade genrens trygge rammer.
Med generelt ret korte sange og melodisk tæft har Artillery på 'Face the Fear' udgivet en række catchy sange, der både fræser larmende thrash ud og byder op til fællessang.
Der er bands, man desværre oplever live for sent. I ugens top 5 giver Villumsen fem bud på bands, som han har oplevet live, men hellere ville have set første gang på et noget tidligere tidspunkt.
Hypocrisy og Kataklysm var et fint match i Pumpehuset, selvom Hypocrisy vandt en del på nostalgi og en endelig-er-de-her-fornemmelse, mens Kataklysm er bundsolidt groove og smadder uden større overraskelser.
Det starter med dødsmetal, men det er kun begyndelsen for en alsidig uge 46 i metallens tegn på landets spillesteder.
Det er dødsmetal i en række varianter på den genoplevede 'Death... Is Just the Beginning' fra Nuclear Blast, som disker op med diverse rariteter med begrænset holdbarhed, da de fysiske udgivelser alligevel også udgives digitalt.
Copenhell offenliggør de første 7 navne til næste års festival, og der er bestemt noget for enhver smag.
House of Atreus byder på melodisk dødsmetal, men det er langt fra den klassiske af sin slags, når der flirtes med græsk mytologi i en rå og beskidt lyd.
Slægt viste torsdag, hvor skabet skulle stå, selvom det måske var overmodigt og for tidligt udelukkende at fremføre det nye album. For publikum havde svært ved at give sig hen til det for dem spritnye materiale.
Svensk dødsmetallyd krydret med mørk og obskur stemning udgør Binahs andet album. Absolut godkendt, men når den nostalgiske glæde over guitarlyden har lagt sig, er slutresultatet mere beskedent.
Hele 11 år har vi måttet vente, men til gengæld får vi så en ypperlig omgang dødsmetal. Monstrosity er ude med deres sjette album.
Fredagen på Dirty Days of Summer var dedikeret til musik med brøl i, og det blev en ganske fornøjelig affære med Firespawn, Baest og Deadnate på scenen.
Dødsmetallen på 'Flammarion' mæsker sig i fede riffs, hymniske sopran-passager og sågar groove. Khanus imponerer med 'Flammarion'.
Der er ros til Devilutions Roskilde-udsendte skribenter fra Villumsen, der igen sprang urinstøv og fest over og i stedet nød festivalen gennem friske anmeldelser og både fine og skæve Facebook-opslag over den sidste uges tid. Disclaimer: Ananas i egen juice.
De amerikanske prog-helte i Fates Warning sprang Danmark over på årets Europa-tour i januar, men heldigvis er der trøst at hente i en liveskive, der netop er optaget under touren.